Maskinbladet, Spanien: Når man besøger Arcusin, som er den spanske producent af balle-samlevogne, så skal man ikke forvente, at der er svejserobotter, råvare i lange baner samt skæremaskiner på fabrikken. For det er der ikke.

Arcusin har nemlig valgt at fokusere på det man er bedst til: Udvikling, salg og service.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis produkterne ikke bliver udviklet, så står virksomheden stille, og det gør konkurrenterne jo ikke.

Blanca Cusiné, tredje generation og kommende direktør i Arcusin

- Derfor har vi underleverandører til at klare det grove arbejde med opskæring og svejsning af vores produkter, fortæller Blanca Cusiné, kommunikations-direktør hos Arcusin.

Den 28 årige Blanca Cusiné er tredje generation af den familieejet virksomhed, og hun er netop sat ind i et løbende generationsskifte.

- Når vi 'nøjes' med at samle og klare malearbejdet betyder det, at vi kan holde fokus på at få maskinerne udviklet og serviceret. Det er netop én af hjørnestenene i forretningen. Min far har altid fortalt mig, at eftermarkedet er det vigtigste for os.

Men Blanca Cusiné påpeger dog også vigtigheden af en udviklingsafdeling:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis produkterne ikke bliver udviklet, så står virksomheden stille, og det gør konkurrenterne jo ikke. Derfor koncentrerer vi os om få ting og bruger al vores energi her.

Med en årlig produktion på 100 til 150 enheder, så mener Arcusin heller ikke at det kan gå selv at klare forbearbejdningen og det grove smedearbejde:

- Vi har drejebænke, svejseværker og lignende, da der sommetider skal laves modifikationer på maskinerne ud fra specifikke kundeønsker, men vi kan levere langt større kvalitet og har en større fleksibilitet ved at lade flere underleverandører om at klare det arbejde.

Enkelthed er vigtig

Hos Arcusin koncertere man sig næsten udelukkende om balle-samlevogne, og det har man gjort i 42 år. Det betyder også, at man i dag har vogne i mere end 50 lande, samt en markedsandel på 85 procent internationalt set.

I Danmark er AutoStackeren et kendt produkt, hvor der kører knap en håndfuld vogne. Det er alle af topmodellen, som klarer hele 18 bigballer, som samles sammen på marken, samt stakkes i en ote meter høj stak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arcusin laver også stable maskiner i form af ForStack, som kan stable enten tre eller fire baller oven på hinanden. Desuden producere man også en samlevogn til småballer, som med snorer binder de små baller sammen til én balle.

- Vi laver desuden nogle rystemaskiner til oliven, men det er kun til hjemmemarkedet i Spanien, fortæller Maria Ortiz, som er eksportchef hos Arcusin.

Hun fortæller desuden, at det ikke kun er organisations-opbygningen som er holdt enkelt - det samme er maskinerne.

- Filosofien er at holde det så enkelt som muligt, og samtidigt effektivt. Derfor har alle vores maskiner eget hydraulik-anlæg. På den måde kan selv mindre traktorer kører med samle-vognene, men vi undgår også at skal snakke for meget sammen med en traktor, og på den måde kan vi producere en vogn, som er enkelt at vedligeholde, og enkelt at fejlsøge på, hvis den pludselig ikke virker.

Det betyder også, at alle vogntyper mere eller mindre er automatiske. Når chaufføren styrer vognen hen til en balle, så læsser vognen selvballen, uden chaufføren skal gøre noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinerne arbejder alene

I Danmark har vi i mange år kørt med samlevogne efter big- og minibigballepresserne i modsætningen til resten af Europa, men Arcusin mener ikke at tendensen vil gå i retningen af vogne efter presserne.

- Der er to hovedpunkter til, at vi ikke tror, at vores samle-vogne kommer efter presserne. For det første bliver fremtidens flaskehals vognen efter presseren, efterhånden som presserne udvikles løbende og kan klarer større og større afgrødemængder, og presse flere og flere kilo i de enkelte baller, fortæller Jeroen Moleman, område eksportchef hos Arcusin.

Den anden årsag til, at man tror på Arcusin ballesamle-vognene forbliver bag en traktor og ikke en presser, er at vognene ikke kan nå samme kapacitet, ved at arbejde sammen med en presser.

- Vores ballevogne kan følge to pressere, fordi de er så effektive, og kapaciteten på presseren hæves også betydeligt, når den ikke skal have en ballevogn efter sig. Et tredje punkt er det faktum, at man alligevel skal stakke ballerne i lag på marken, når de afhentes, da en traditionel ballevogn ikke vil kunne klare dette.

Udvikler hvert år

Hos Arcusin eksportere man nu balle-samlevogne over hele verden, og dermed er der altid høst et eller anden sted på jorden for Arcusins produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder også, at det kræver en jævnligt opfølgning og opdatering af produkterne, og faktisk laver vi status over maskinerne én gang om året, hvor vi samler alt det feedback sammen, som vi får i løbet af en sæson, og optimere på de enkelte modeller ud fra det, fortæller Maria Ortiz.

Hun kan ydermere fortælle, at man lige nu udvikler en ny terminal til styring af vognene, hvor man blandt andet får kamera-indgang.