Maskinhandler Indkøbsringen A/S (MI) deltager i en harve-demonstration på Gisselfeld Kloster onsdag den 5. september. Efter demonstrationen præsenterer MI de seneste nyheder fra Rauch inden for gødnings- og kalkspredere. Det skriver MI i en pressemeddelelse.

Man kan blandt andet se en helt ny hydraulisk drevet Axis H 50.2 EMC+W med udstyr monteret, herunder det nye Axmat Duo radarsenorssystem til egenkontrol af spredebillede, en ny CCI 1200 ISOBUS-skærm samt WLAN-bluetooth-modul til WiFi-datakommunikation imellem spreder og smartphone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at teste producentens lovprisninger har MI inviteret seks erfarne brugere til at dele ud af deres erfaringer med både liftophængte gødningsspredere og den bugserede gødnings- og kalkspreder. De seks brugere er:

- Traktorfører Søren Jensen fra Kring Agro, Fredericia. Bugseret Axent 100.1 gødnings- og kalkspreder.

- Proprietær John Reese Jensen, Koldekilde, Slagelse. Hydraulisk Axis H 50.1 EMC+W.

- Driftsleder Martin Sørensen, Næsbyholm og Bavelse Godser, Glumsø. Hydraulisk Axis H 50.2 EMC+W.

- Forvalter Torben Albertsen, Stampenborg & Nysø Godser, Præstø. Hydraulisk Axis 50.2 EMC+W.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gårdejer Lars Chr. Andersen, Enggaarden, Haslev. PTO-drevet Axis M 30.2 EMC.

- Traktorfører Rasmus Geertsen, Lynggård, Præstø. PTO-drevet Axis M 30.2 EMC.

Der vil desuden være mulighed for at se og 'sparke dæk' på de harve-redskaber, som MI deltager med på dagens demonstration, som er arrangeret af VKST.

Dagen afsluttes omkring klokken 17.00, hvor MI er vært for en grillpølse og lidt drikke.