Indretning af servicevognen kan være en svær nød at knække. Det er ofte først, når bilen er taget i brug, at man opdager, hvad man mangler. Derfor kan det tyske modul-opbygning fra Bott være en mulighed.

- For os er det vigtigt, at kunden får det mest optimale. En bilindretning kan være nok så fin og flot, men passer den ikke til kundens specifikke behov, er det jo omsonst, fortæller Asger Villadsen fra den danske Bott-afdeling, som er placeret i Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor er vi altid meget fokuserede på at afdække behovene. Tit kan vi bidrage med løsninger, som kunden måske ikke har overvejet. Det kunne være indenfor felter som opbevaring af materialer, skuffe- og reolsystemer eller måske indretningen af en lille arbejdsplads, fortæller Asger Villadsen.

Han fortæller, at kodeordet for bilindretningssystemerne fra Bott er, at det er modulsystemer, som man enten kan udvide eller bygge videre på.

Fra 12 til 230 volt

Hvis der er behov for at tilslutte værktøj, der er beregnet til netspænding, kan det også lade sig gøre. Rent praktisk foregår det ved hjælp af en inverter. Derved er det muligt at gå fra bilens spænding på 12 volt og få det transformeret det op til 230 volt. Er det et krav, at værktøjet skal bruges i lange perioder af gangen, kan bilen enten forsynes med en 1.500 watts inverter eller én på 2.000 watt. Den løsning kræver, at der monteres et ekstra 12 volts batteri, og hermed kan der så trækkes på spændingsressourcerne i ekstra lang tid.

Eksklusive materialer

- Mulighederne er mange, i kraft af det hele er modulopbygget. Vores moduler er består dels af stål og eloxeret aluminium. Det giver stabilitet, lang levetid og ikke mindst en lav egenvægt. Udover modulerne, er vi også leveringsdygtige i indvendig beklædning. altså bund- og sideplader og plader til bag- og sidedøre foruden loftsbeklædning, forklarer Asger Villadsen.

De nyste modeller

Hovedsædet for Bott ligger i Tyskland, men her i landet ligger Botts hovedkvarteret i Fredericia. Produktionen af bilindretningsmodulerne kommer derfor primært fra Tyskland, men man har også produktionsfaciliteter i både i England og Ungarn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asger Villadsen fra det danske hovedkvarter fortæller, at der forud for hver opgave foretages en meget nøje opmåling.

Han fortæller også, at der så snart der kommer nye bilmodeller, bliver der foretaget 3D målinger i Tyskland. Derved er praktisk taget alle biler i systemet allerede inden, de når det danske marked, og dermed er der aldrig lang ventetid.