FINLAND: Valtra har haft et godt 2017. Faktisk er mærket gået frem med 57 flere nyregisteringer i 2017 sammenlignet med 2016, og det har man blandt andet fejret med at besøge Valtra-fabrikken i Finland med danske kunder.

- Vi har haft over 40 danske kunder med til Finland, og det har været nogle rigtig gode ture, fortæller Arne Spejlborg, som er ansvarlig for Valtra i Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

jeg er overbevist om, at det blandt andet har været med til at påvirke salget i en positiv retning

- Arne Spejlborg

Han fortæller, at der faktisk kunne være tale om endnu flere nyregisteringer i 2017, idet den nye A-modelserie er blevet forsinket på fabrikken.

SmartTouch trækker læsset

Arne Spejlborg bemærker især det nye SmartTouch-teknologi, som Valtra har præsenteret på N-, T- og S-serien, som består af et nyt højre armlæn samt en touch-terminal for enden af armlænet.

- Vi kan mærke en stor efterspørgsel efter præcis dette, og jeg er overbevist om, at det blandt andet har været med til at påvirke salget i en positiv retning, fortæller Arne Spejlborg, som desuden bemærker, at den nyeste generation af N- og T-serien, nu har henholdsvis tre og fire år på markedet, hvilket betyder, at traktorerne er ved at vise sit værd.

- Vi har fået nogle rigtig gode og stabile traktormodeller, som rammer godt ind i det danske marked, og det er også N- og T-serien vi har det største salg i, fortæller Arne Spejlborg.