Centaya er navnet på den nye rotorharve fra Amazone, som afløser AD-P modellerne, som har været populære i Danmark.

- Vi glæder os til at vise den nye model, som rummer mange nye unikke detaljer, fortæller Asbjørn Schultz Andersen fra Brøns Maskinforretning, som i forbindelse med danske importørs Agribrønsnica arrangement torsdag og fredag den 25. og 26. januar kan præsentere den nye såmaskine for første gang på dansk grund.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Blandt andet indstilles alt med ét værktøj.

- Anders Clemmesen, Brøns Maskinforreting.

- Vi har rigtig mange nyheder med fra det netop overstået Agritechnica, med blandt andet nye harver og den nye UX-generation trailersprøjte med den nye bomstyring, fortæller Asbjørn Schultz Andersen.

Ét værktøj til alle indstillinger

Maskinbladet havde muligheden for at opleve Amazone Centaya såsættet på et pressearrangement i efteråret i Tyskland, hvor den danske produktchef hos Brøns Maskinimport Anders Clemmesen blandt andet viste den nye såmaskine, og specielt bemærkede de mange komfortdetaljer, som den rummer:

- Blandt andet indstilles alt med ét værktøj, på venstre side af maskinen. Her sættes den specielle Amazone-nøgle på et håndtag til justering af sådybde, et andet håndtag indstiller planerplanken og det hele foregår fra samme sted, hvor også såmaskinen indsås, fremhæver den danske produktchef, som sluppleres af sin danske kollega, som også fremhæver muligheden for skærtrykket:

- Langt de fleste maskiner vil blive leveret med hydraulisk skærtryk, men hvis ikke det er tilfældet, så indstilles dette også med den specielle Amazone-nøgle, fortæller Asbjørn Schultz Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glemmer ikke

Amazone kalder området på venstre side af maskinen for 'SmartCenter', hvor den speceille Amazone-nøgle kan benyttes samt indsåningen foregår.

- Herfra indtastes den afvejede mængde ved indsåningen også direkte på såmaskinens display, så man er fri for at skal op i traktoren hver gang, fortæller Anders Clemmesen.

Desuden sendes indsåningsbakken ned af en sliske ved indsåningen, og man kan ikke rykke bakken op ad slisken igen, før bundskodet er lukket.

- På denne måde glemmer man ikke at lukke bundskået ved indsåningen, og det er en rigtg god detalje, påpeger Anders Clemmesen.

Bedre vægtfordeling

Asbjørn Schultz Andersen fremhæver også en langt bedre vægtfordeling på den nye Centaya sammenlignet med den tidligere AD-P:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordeler hovedet er nu flyttet om bag på såmaskinen, som blandt andet betyder kortere såslanger, men også muligheden for at flytte såkassen tættere på traktoren, for dermed at reducere løftekraften på grund af den bedre vægtfordeling.

Han påpeger også muligheden for at få såmaskinen leveret enten med 12,5 eller 15 centimeters såskærafstand, som i øvrigt er de nye dobbelt skiveskær fra Amazone.