New Holland kan nu indtage sejrskamlen, som den producent, der satte flest nummerplader på traktorer over 40 hestekræfter i 2017. Hele 420 enheder fik New Holland indregistreret, hvilket er er 30 enheder mere end andenpladsen, som indtages af John Deere med 390 ny-registreringer. Tredjepladsen indtages af Case IH, som i 2017 fik indregistreret 288 enheder.

Alt i alt blev der indregistreret 1.913 traktorer i 2017, hvilket er knap 25 procent flere traktorer sammenlignet med 2016. De mange nyregistreringer kan have flere forklaringer - blandt andet nye EU-krav, som træder i kraft pr. 1. januar 2018. Læs mere om dette HER.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er vi rigtig godt tilfredse med, og meget stolte af

- Thomas Pedersen, marketingschef New Holland Danmark

Det er dog ikke hele stigningen, der kan forklares med de nye EU-regler.

- Hvis man ser på årets første tre kvartaler, steg antallet af nyregistrerede enheder på tværs af hele markedet med cirka 10 procent. Der har altså været fremgang i markedet. Hos New Holland udgøres fremgangen i nyregistreringerne primært af kundesolgte traktorer, siger Thomas Pedersen, marketingschef hos New Holland.

Populær T7

Thomas Pedersen fortæller, at New Holland har benyttet sig af at ansøge Færdselsstyrelsen om overførsel af et antal usolgte traktorer til efter nytår, til trods for nye EU-krav til alle traktorer, som trådte i kraft fra 1. januar 2018. Læs mere om dette HER.

- Det er klart, at når der kommer nye EU-krav til traktorer fra 1. januar 2018, så vil kravet til bremser generelt og vognbremser specielt, påvirke priserne på nye traktorer en smule, og det er også én af forklaringerne til, at vi har hævet ny-registreringerne fra 341 enheder i 2016 til 420 enheder i 2017, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ottende år i træk, hvor New Holland er det mærke, som har ny-registreret flest traktorer i Danmark.

- Det er vi rigtig godt tilfredse med, og meget stolte af.

Hos New Holland har T7-modellerne igen vist sig at være voldsomt populære, og de udgør faktisk halvdelen af nyregistreringerne hos New Holland med 225 enheder.

- New Holland T7.270 har igen vist sig at være vores mest populære model, hvilket helt klart skyldes, at der er tale om en populære størrelse hos de danske bedrifter og maskinstationer.

I alt er der blevet indregistreret 59 New Holland T7.270, og dermed bliver det også den mest populære traktormodel overhovedet i Danmark i 2017.