I forbindelse med overgangen fra 2017 til 2018 er der kommet nye EU-krav til alle traktorer, som sælges i Europa. Selvom traktorproducenterne har kunne søge om dispensation til at sælge overgangs-traktorer, som allerede er produceret, så er der ikke garanti for, at en brugt traktor i eksempelvis Holland, kan godkendes i Danmark.

Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening gør opmærksom på, at der kan være forskellige måder, at håndtere situationen på i forskellige lande.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Den dispensation, som de forskellige traktorfabrikker har søgt om, gælder kun for de enkelte lande, hvor der er søgt dispensation, fortæller han.

- Derfor skal man være meget opmærksom, hvis man vil købe en brugt traktor fra udlandet, som måske ikke er lovlige i Danmark, da de kan være omfattet af en dispensation, som kun vil gælde i det enkelte land, traktoren oprindelig blev solgt til.

Per Hedetoft fortæller dog, at ét af kravene til dispensationen er, at de enkelte traktorer mærkes specielt, så man kan se der er tale om en overgangs-traktor, og man dermed kan tage sine forholdsregler.