Skaarupgaard Gods har fået leveret den første Case 695, i nyt design og med tier 4 motor i Danmark. Der er tillid til CNH-mærket idet man i forvejen er kendt med de røde Case IH-traktorer på godset, som drives ed planteavl, svineproduktion, opstaldning af 80 heste, skovdrift og erhvervs- og boligudlejning.

Den valgte model er med Case unikke gravearm, som udmærker sig ved at have en lavere totalhøjde og udskuddet er dermed mere beskyttet. Desuden er maskinen Leveret med Michelin 440mm traktorhjul. Som standard er maskinen med joystick til gravearmen, nyt design i kabine og med udstødningen nu helt ude til højre, for at give det bedste udsyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leveringen sker fra S.D. Kjærgsgaard, som er den danske importør af Case Construction og samtidigt levenrandør af de Case IH-traktorer, som køre på bedriften.

Skaarupgaard Gods, kan dateres tilbage til 1500 tallet og har hørt under flere store konger bl.a. Christian den IV og Frederik den III. Godset har siden 1993 været i familiens eje og siden 2014 ejet og drevet af Rikke og Søren Wümpelmann Juhl.