Agco har netop annonceret, at de køber én af John Deeres store samarbejdspartner.

Amerikanske Agco køber amerikanske Precision Planting LLC, som er én af Amerikas største producenter af blandt andet enkornssåmaskiner. Precision Planting LLC er ejet af Monsanto Company, og Monsanto har længe vist interesse for salget af Precision Planting.

Der er tale om store nyheder inden for maskinbranchen og Agcos vej for at blive full line, da Precision Planting har været meget tæt på at blive købt af John Deere.

John Deere og Precision Planting har haft et tæt samarbejdet i en årrække om blandt andet enkornssåmaskiner. I 2015 meddelte de to store amerikanske producenter, at samarbejdet skulle udmunde i et opkøb fra John Deeres side.

1. maj 2017 meddelte John Deere dog, at man blandt andet på grund af myndighederne blev nød til at opsige samarbejdet og planer om en overtagelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er dybt skuffede over, at det ikke kunne lade sig gøre, da vi er overbevist om, at en overtagelse ville have gavnet vores kunderne, sagde John May, chef for John Deeres amerikanske landbrugsmaskiner tilbage i maj i år, da handlen faldt til jorden.

En styrke

- Købet af Precision Planting vil styrke Agco som en af de globale ledere inden for planteteknologi og styrke vores position som full-line partner for professionelle landmænd over hele kloden, siger Martin Richenhagen, Agcos administrerende direktør og formand for bestyrelsen i forbindelse med annonceringen af købet.

- Med Agco som nye ejere af virksomheden, er jeg overbevist om, at man kan få vores såmaskiner og teknikker udbredt til hele verden, fortæller Mike Stern, administrerende direktør for The Climate Corporation under Monsanto, som nu bliver den tidligere ejer af Precision Planting.

Det hele afhænger dog af, om myndighederne kan godkende handlen.