SVERIGE: Reiter er navnet på den østrigske pick-up-rive som blandt andet indeholder fem patenter, og som Thomas Birkballe har fået importen af til den vestlige del af Danmark samt Norge.

- Jeg har allerede solgt den første til en økolog i det nordjyske, og det er netop den rive, som jeg har med her på Borgeby, fortæller han og viser den tre meter pick-up rive frem.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Riven leveres i to versioner - enten med en meter dybt bånd, eller med et på 70 centimeter.

- Forskellen er kapaciteten og vægten, og netop angående kapaciteten er det værd at nævne, at på den tre meter version, er hastigheder som 16 til 17 kilometer i timen ikke er utænkeligt, fortæller Thomas Birkballe, som dog også bemærker, at den tre meter rive bliver bredere på Agritechnica.

- Der køres netop nu test på en 11 meter pick-up rive fra Reiter, som jeg tror vil komme til at matche det danske marked rigtig godt, når vi ser på sammenrivning af græs. Det er forventligt, at den 11 meter rive også kan arbejde ved hastigheder ved 16-17 kilometer i timen.

Flere formål

Pick-up-riven leveres til frontliften af traktoren og kan spændes på, med ren hydraulik-tilkoblinger, og kræver dermed ikke front-PTO.

- Riven er velegnet til vendning af halmskår, men kan også i græsset sammenrive store skår, fortæller han og påpeger resultaterne, som er set med maskinen hos den første danske kunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi rev 21 meter sammen med maskinen uden problemer, også giver det pludselig mening at bruge maskinen til et snitterhold. Maskinen er ikke bred, men vi rev de 21 meter sammen med hastigheder over 16 kilometer i timen, så der er alligevel en vis kapacitet i den.

Skubber jord og sten

Maskinen kræver blot 60 liter olie i minuttet maksimalt, og maskinen fordeler automatisk olien til de forskellige funktioner:

- Foruden den hydraulisk trukkende pick-up, så trækkes aflægningsrotoren også med olie, ligesom båndhastigheden også drives hydraulisk, fortæller Thomas Birkballe.

Han fremhæver desuden pick-uppen for en let opbygning, men også med pick-up fjedre som peger fremad:

- Det giver den fordel, at den vil skubbe med sten og jord, og dermed sørge for en meget skånsom opsamling af græsset. Desuden er diameteren ikke ret stor, som betyder en hurtig opsamling af materialet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Materialet føres fra pick-uppen til båndet med aflægningsrotoren, som køre over pick-uppen. Den sørge for det jævne flow af materialet til båndet opretholdes.

Han nævner også de runde og roterende slæbesko, som skulle være ekstra skånskom mod græsmarken.