Klokken 2.30 blev der slået alarm til Midt- og Vestjyllands Politi. Igen var det John Deere GPS-antenner og skærme, som en tyv var på udkig efter, og i nat var det Maskinstation Martin Børsting nord for Skive, som fik uventet besøg.

Denne gang fik tyven dog intet med sig, da sønnen af maskinstationen, Søren Børsting, overraskede den ubudne person midt i tyveriforsøget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kørte og ensilerede græs natten til søndag den 25. juni, og gummigeden på snitterholdet var gået i nød-program, og jeg skulle derfor ud med én af de andre gummigede, fortæller Søren Børsting til Maskinbladet, som kom til at stå ansigt til ansigt med tyven.

Politiet var hurtige

Da Søren Børsting passerer én af maskinstationens John Deere-traktorer, springer en person ned fra trinbrættet bag ham. Han vender sig om og står nærmest ansigt til ansigt med tyven. Det lykkes for tyven at slippe fra Søren Børsting, og personen tager flugten ud over maskinstations hvedemarker.

Søren Børsting får dog kontaktet politiet på 112, og de var på maskinstationen allerede efter fem til seks minutter.

- Efter 10 minutter kom hundepatruljen også, og de fik færten af tyven og fulgte sporet af ham en kilometer ud i hvedemarken, op igennem et sprøjtespor mod landsbyen Hem, hvor sporet endte. Jeg er rigtig godt tilfreds med politiets indsats, og at de kunne være på maskinstationen så hurtige. Nu venter vi på at se billederne fra vores overvågningskamera for at se, om det kan give nye spor i sagen.

Ikke nok med antenner

Heldigvis nåede tyven aldrig at få noget med sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi piller altid vores John Deere antenner af traktorerne, men lige præcis i nat var græsriverne næsten lige kommet hjem i maskinhuset klokken 2, og her sad antennerne stadig monteret. Det samme gjorde sig gældende på majsrenseren.

- På den tid at døgnet har man ikke meget lyst til også at skulle afmontere sin antenne, inden man kan komme hjem og sove, men det er åbenbart nødvendigt, fortæller Søren Børsting, som kraftigt påpeger, at nu er det nok:

- Nu må sådan en stor producent som John Deere simpelthen gøre noget ved det problem her, som tilsyneladende er voksende. Det er under alt kritik, at disse former for tyveri tilsyneladende fortsætter.

Tyven havde fået afmonteret en 2630-terminal i en John Deere 8360R, og var derefter igang med afmontering af en antenne på en John Deere 7280R, da han blev overrasket.

Om der var flere tyve i maskinhuset, vides endnu ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kunne i princippet godt være flere - det observerede jeg slet ikke, fortæller Søren Børsting, som påpeger, at det åbenbart ikke er nok at afmontere GPS-antennerne hver aften:

- Vi skal åbenbart også afmontere John Deere-terminalerne i traktorerne om aften, og det bliver ærgelig talt en smule besværligt - men vi står lidt magteløse i sagen, for hvad skal der til, før vi slipper af med denne form for tyveri, spørger Søren Børsting, som ikke håber maskinstationen skal udsættes for noget lignende igen.