De aflange hvide radar-lignende sensorer på tagene af traktorerne har været kendetegnet for Yaras N-sensor, siden de kom på markedet i 1999, men desværre har teknologien aldrig rigtig slået igennem i Danmark.
- Nu har de nye gødningsregler dog gjort sensorerne ret interessante, hvor de blandt andet er helt oplagte til en tredje gødskning i afgrøder for at supplere en eventuel gylleudbringning, fortæller Anders Christiansen, salgsrådgiver hos Yara Danmark.
Vi får altså et virkeligt godt billede af markens tilstand, som vi kan bruge til flere ting, end blot tildele gødning efter.
- Anders Christiansen, salgsrådgiver Yara Danmark
Måler biomasse
Yara N-sensoren er opbygget af to infrarøde-kameraer i hver side af sensoren, som scanner marken i et område af tre meter på hver side af traktoren. Ved at måle afgrødernes evne til at reflektere lys, får man en indikation på markens N-status i den pågældende del af marken, og dermed hvor store mængder gødning, som skal anvendes i netop det enkelte område.
Målinger tages hvert sekund og systemet er designet til at fungere ved normale arbejdshastigheder. Sensorteknologien er baseret på typiske lysreflekterings-kurver for plantevækst. Yara N-Sensoren måler lysreflekteringen inden for forskellige bølgelængdeområder, som er relateret til afgrødens klorofylindhold og biomasse.
Derfra udregnes det aktuelle N-optag for afgrøden. De optimale anvendelsesmængder udledes fra N-optagelses dataen og sendes videre til spredecomputeren, som varierer spredningen alt efter forholdene.
- Som chauffør skal man blot indtaste i computeren, hvilken afgrøde man befinder sig i, hvilket vækststadie kornet har, det antal procent kvælstof, som der befinder sig i gødningen, samt den mængde gødning man ønsker at tildele planterne med. Udfra de oplysninger kalibrer sensoren automatisk, og arbejdet kan begynde, fortæller Anders Christiansen.
Demo-setup
I foråret 2017 har Anders Christiansen allieret sig med HMC-Maskiner, som har sat en demotraktor i form af Fendt 724 på sprøjtehjul til rådighed samt Bredal, som har monteret en Bredel F4 liftophængt bag på traktoren, og sammen med Yara N-sensor på taget, har Anders Christiansen kørt rundt med demo-sættet på Sjælland og vist mulighederne i Yara N-sensoren.
Maskinbladet møder demosættet hos landmand Michael Mølgaard nær Ringsted, hvor der køres i vinterhvede. Fendt'en er desuden udstyret med sektionskontrol, og med sprederen koblet op på traktorens Iso-bus, er der kun to terminaler i traktoren: Fendts terminal til styring af spreder og kilekontrol samt Yara terminalen til styring af N-sensoren. Alle enheder taler sammen over traktorens Can-bus-system, så når Yara N-sensoren registrerer en ændre af N-tildelingen, så fortæller den selv sprederen, at nu skal der gears op eller ned for gødningsmængden.
Tydelig forskel
Under besøget hos landmand Michael Mølgaard blev der kørt på to marker. Dels en mark med en stor kile, hvor man virkelig kunne se funktionen af kilekontrollen mellem Bredal-sprederen og Fendt-traktoren, og dels en mark, hvor hveden virkelig viste forskel i biomasse, og N-tildelingen derfor blev meget varieret udfra N-sensorens opmålinger.
Marken indeholdte blandt andet en remis, hvor der med såmaskinen havde lavet væsentlige overlapninger, og marken havde desuden fået tildelt gylle, hvor der i ét træk var givet en overdosering.
- Det er præcis her N-sensoren bliver rigtig spændende, idet vi kan supplere gyllen på marken, og sørge for, at kornet får præcis den mængde kvælstof den har brug for, og endnu vigtigere: At den får tildelt kvælstoffet præcis dér, hvor der er behov for den, fortæller Anders Christiansen.
Ud fra biomassekort, som N-sensoren har tegnet, kan man se flere interessante informationer fra marken:
- Nederst på marken kan vi se, at der er et større område med en lav biomasse, så her har afgrøden brug for mere kvælstof, mens der ved overdoseringen med gyllevognen og overlap med såmaskinen ved remissen er et højt biomasse indhold, og dermed behov for mindre gødning, fortæller Anders Christiansen.
Desuden viste biomasse-kortet, at de første 1,3 hektar på hvedemarken havde en markant lavere biomasse end det eksisterende, og efter en snak med landmanden viste det sig, at det skyldes forfrugten, som netop her var vårbyg, mens resten af marken havde haft ærter som forfrugt.
- Så vi får altså et virkeligt godt billede af markens tilstand, som vi kan bruge til flere ting, end blot tildele gødning efter.
Også til sprøjten
N-sensoren fra Yara behøver ikke stå og samle støve i maskinhuset, når der ikke spredes gødning, da sensoren også kan fungere sammen med marksprøjten.
- Her kan man bruge teknologien til at graduere eksempelvis svampemiddel eller vækstregulering, og her vil kurven for biomasse virke modsat gødningssprederen: Der hvor afgrøden er tæt vil sensoren fortælle sprøjten, at den skal skrue op for mængden, mens den vil skrue ned for sprøjtemængden der, hvor afgrøden står tyndere, fortæller Anders Christiansen.
Han fortæller at N-sensoren er oplagt at bruge i ukrudt-sprøjtningen om efteråret i rapsen, for på den måde at få et billede af, hvordan rapsen står, så man bedre kan planlægge den rette gødningstildeling i det tidligere forår.
- Den helt store fordel ved Yaras N-sensor i forhold til billeder af biomassen, som tages fra satellitter i rummet, er at vi kan tage billeder med N-sensoren, selv i skyet vejr. Den eneste udfordring er regn, da vanddråberne ødelægger lysrefraktionerne, som N-sensoren benytter sig af.
