New Holland kan på Sima vise nye rendegravere frem, som forventes at ramme Danmark snart.

Maskinbladet, Sima

New Holland viser gule nyheder frem på Sima i form af blandt andet en ny C-serie rendegraver. Rendegraveren har blandt andet fået udstødningen rykket over i højre side og dermed væk fra motorhjelmen, hvilket i følge New Holland giver et bedre udsyn til frontskovlen.

Danmark er et ret godt marked for den populære 115-model, så vi er rigtig glade for de nye opdateringer.

- Ove Juhl, marketingchef for New Holland Danmark.

- Danmark er et ret godt marked for den populære 115-model, så vi er rigtig glade for de nye opdateringer og forventer maskinen til Danmark allerede i andet kvartal 2017, fortæller Ove Juhl, marketingchef hos New Holland Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ny motor

Foruden nye farver så er det under motorhjelmen de største nyheder gemmer sig. Her er den 3,4 liters FPT-motor blevet opdateret til Stage 4-kravene, hvilket betyder, at der skal fyldes AdBlue på maskinen.

Efterbehandlingen af udstødningsstofferne sker med ren SCR-teknologi, hvilket betyder, at der ikke er monteret et dieselpartikelfilter på maskinen, og der ingen EGR-teknologi er på maskinen.

Motoren yder 111 hestekræfter i topmodellen.

To hydrauliksystemer

Maskinerne kan vælges med to forskellige hydrauliksystemer. Enten en tandhjulspumpe med kapacitet på 156 liter i minuttet eller en LS-hydraulikpumpe med 165 liter i minuttet som kapacitet.

New Holland fortæller, at LS-pumpen vil vinkle ned, når der ikke er brug for hydraulik, hvilket vil spare på brændstoffet.

Desuden tilbyder New Holland en ekstra hydraulikpumpe med kapacitet på 136 liter i minuttet til ekstern brug, som hydraulisk hammer eller lignende.

Hvis frontlæsseren bruges til tunge løft, kan maskinen udstyres med SLA-arm, som har hydraulisk automatisk selvnivellering.

Alternativt har TC-læsserarmen mekanisk parallelt løft.

Serien leveres i tre forskellige versioner: 100, 110 samt 115, hvor 115 er den mest populære model i Danmark.