Pr. 1. oktober 2016 indgik Claas-importøren i Norge, Norwegian Agro Machinery et samarbejde med Lemken om eksklusiv forhandling af Lemken-redskabsprogram hos de norske Claas-forhandlere.

Nu sker det samme i Sverige. Siden 1. oktober har den svenske Claas-importør Swedish Agro Machinery haft et samarbejde med Lemken, og nu bliver Lemken eksklusivt hos de svenske Claas-forhandlerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Udover det tyske premium-mærke Claas, er vi glade for at være partner med premium-producenten Lemken. Både Claas og Lemken er privatejet familievirksomheder, og er førende i Europa på hver sit område, og vi forventer en række synergier i disse partnerskaber i de kommende år, fortæller Jens Skifter, direktør i Swedish Agro Machinery.

Swedish Agro Machinery kommer til at tage sig af både salg og eftermarked af Lemken-produkter, men Swedish Agro Machinery oplyser, at de nuværende forhandlere af Lemken fortsætter i Sverige.

- Vores svenske agent Mats Jonsson har gjort et godt stykke arbejde de seneste år med udbredelsen af Lemken i Sverige, og han understøtter nu også Swedish Agro Machinery.