Agco Danmark satser på at målrette sine aktiviteter i forhold til kunderne langt mere, og derfor har Agco Danmark frameldt Agromek 2016.

Traktorsalget har de seneste år lidt under lavkonjunkturerne i landbruget, og i det lys mener Agco-koncernen, at det er mere fornuftigt at satse sine markedsføringsressourcer mere direkte mod den enkelte landmand for sammen at finde de rigtige fremtidige løsninger på den enkelte bedrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Markedet ligger på nuværende tidspunkt til en forventning på omkring 1.600 enheder i 2016 og set i forhold til 2013 var traktorsalget på 2.500 enheder over 40 hestekræfter, fortæller Bo Gade direktør for Agco Danmark A/S.

Møder landmanden

Bo Gade fortæller, at Agco istedet vil lave andre tiltag, som kommer kunderne til gode, og Agco på andre måder kan møde kunderne i øjenhøjde:

- Eksempelvis er Valtras demotur i april et af eksemplerne på nye tiltag i måden at møde kunderne i nærmiljøet.

Gennem høsten har der på såvel mejetærskere og pressere været mange lokale maskindemonstrationer rundt i landet.

- Massey Ferguson holder kundedage i november med blandt andet introduktion af en ny firecylindret model-serie, forklarer Bo Gade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han påpeger også, at man ikke skal glemme alle de lokale arrangementer som demo'er, åbent hus og kundedage, der arrangeres hos forhandlerne, hvor Agco lokalt mødes med kunderne.

Rabatter til kunderne

- Vi anerkender klart at Agromek er en flot udstilling, fremhæver Bo Gade, og fortsætter:

- Deltagelse på Agromek kræver en meget stor arbejdsindsat såvel internt som eksternt, for at få enderne til at mødes, og sikre en god oplevelse for kunden.

- De mange forberedelsestimer konverteres nu til direkte kundekontakt. Det er naturligvis ingen hemmelighed, at vi på vores fire mærker også spare direkte omkostninger, penge vi nu vælger at lade komme de danske landmænd til gode. Det mærker vores kunder ved at få direkte rabatter på vores maskiner her op til Agromek, hvor vi kører kampagnetilbud, fortæller Bo Gade.

Tilfredse chefer

Produktcheferne for de enkelte mærker fortæller, at de er godt tilfredse med beslutningen om i stedet at sætte fokus på at møde de enkelte landmænd i deres rettes element - i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Midtiby, produktchef for Fendt-traktorer glæder sig til at vise de nyeste Fendt-modeller frem for kunderne i de kommende måneder til de forskellige åbent hus-arrangmenter.

- Vi har flere spændende nyheder, både den helt store Fendt 1000-serie, som har trukket meget opmærksomhed, samt opdateringer i den anden ende af traktorprogrammet i form af den fire cylindrede Fendt 500-serie.

Pilotkurser

Jørgen Sørensen, produktchef for Massey Ferguson-traktorer fortæller også, at Massey Ferguson vil lægge flere kræfter i demodage, kundearrangementer samt pilotkurser.

- Disse arrangementer er meget efterspurgte, og vi glæder os til at afholde endnu flere i fremtiden, fortæller han.

Jan Kongsgaard, produktchef for Challenger glæder sig til, i tæt samarbejde med de fire Challenger-forhandlere, at planlægge, hvilke lokale tiltag der skal gennemføres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valtra fortæller, at demo-turen i foråret var godt givet ud:

- Efter fem dage med demo, fem forskellige steder i Danmark, hvor vi har kunnet møde mange af vores kunder, kan vi konstatere, at afholdelse af lokal-arrangementer er en succes for os. Vore kunder har mulighed for at teste vores traktorer med de mange udstyrsmuligheder samt få bedst mulige dialog, siger Arne Spejlborg, ansvarlig for Valtra i Danmark.