Hos Lindholm Maskinstation i Sønderjylland har man til sæson 2016 leveret en ny seks meter Pöttinger Terradisc disc-harve med lamelplanke forrest, og erfaringerne viser nu, at netop lamelplanken gør, at maskinstationen sparer brændstof under kørsel.

- Især direkte i pløjet jord, og på meget leret jord, kan vi arbejde langt mindre aggressivt med discene, og dermed sparer vi brændstof, fortæller Flemming Hansen, indehaver af Lindholm Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Passer til alle harver

Lamelplanken forrest er en ny mulighed, som Pöttinger tilbyder på discharverne fra sæson 2016, og faktisk kan planken eftermonteres på allerede eksisterende discharver. Den til fire meter Terradisc-harve sidder der 16 lameller, mens der på den fem meter version sidder 20, og på den seks meter sidder der 24 lameller.

Planken justeres hydraulisk uafhængig af resten af redskabet, og arbejdsdybden sættes med clips på stemplerne.

Sår efterafgrøder

Lindholm Maskinstation har på den seks meter discharve monteret en Tegosem frøkasse på 500 liter forrest på maskinen.

- På den måde kan vi både bearbejde stubbene og så efterafprøver ud på én gang, fortæller Flemming Hansen.

Sårørerne fra Tegosem-såkassen drysser frøene ud lige inden den dobbelte Conoroll-pakker bagerst. Pakkeringene skråner i hver sin retning, og dermed ikke glitter overfladen, men laver en krummestruktur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pakkeren kan desuden sættes i fire forskellige positioner i længderetningen. Pöttinger fortæller, at på sandjord kan det være en fordel, da den bagerste del dermed kan pakke hårde end den forreste.

Flere Pöttinger-maskiner

Flemming Hansen råder ikke blot over jordbearbejdningsmaskiner fra Pöttinger, men også en lang række græsmaskiner. Maskinstationen råder over to 10 meter Pöttinger Novacat V10 skårlæggere, en 12,5 meter fire rotors rive, i form af en Pöttinger TOP 1252. En 10 meter spredere i form af en Pöttinger Hit 10.11T, og to Pöttinger Jumbo 7210 snittervogne med 42 kubikmeter rumindhold. Til såning af korn råder maskinstationen over en seks meter Terrasem C6 såsæt med disc, gødning- og græsudstyr.