Med den nye John Deere StarFire 6000-antenne, viser John Deere helt nye muligheder med StarFire3-signal, som kan kører i op til ni måneder med tre centimeters nøjagtighed - uden RTK-forbindelse.

- Med den nye antenne har vi mulighed for at vælge tre forskellige signaler, hvor SF3-signalet er helt nyt, og et signal med tre centimeters nøjagtig, uden at kører på RTK-netværket, fortæller Frederik Midtgaard, AMS-produktchef for John Deere i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er naturligvis stadig mulighed for at vælge RTK-signalet, som med 2,5 centimers nøjagtighed holder sporet år efter år, da det kører over basestationer.

Tyverisikret

Noget de danske John Deere-kunder helt sikkert hilser varmt velkommen er den nye låsefunktion på StarFire6000-antennerne.

- En låsemekaniske med en nøgle gør det muligt, at låse hattene fast på den maskine den er placeret på. Dermed skulle vi gerne undgå tyveri af de gule hatte, fortæller Frederik Midtgaard.

RTK Extented

I år er det 16 år siden, John Deere viste den første StarFire antenne, som kunne komme op på SF2-signal med 10 centimers nøjagtighed. 16 år senere er SF2-signalet forbedret til fem centimeters nøjagtighed.

Nu erstattes SF2-signalet af det nye SF3-signal, men er man afhængig af, at sporene på marken ikke skal flytte sig én eneste centimeter fra år til år, så skal man vælge RTK-signalet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

RTK-signalet er også blevet forbedret, hvis signalet mistes. Kører man eksempelvis i nærheden af bygninger, skove eller andet, og RTK-signalet forsvinder, så vil SF6000-antennen opretholde RTK-signalet i op til 14 dage med RTK Extented med tre centimeters nøjagtighed.

John Deere fortæller også, at receiveren i SF6000-antennen er blevet væstenligt hurtigere, og nu vil det blot tage tre minutter at lægge ny softvære ind i systemet, hvor det tog 20 minutter med det tidligere system. Desuden gemmes opsamlet data på et stort otte GB data-logger for senere at bruge data til fejlsøgning og diagnose.