Engegård Maskinstation startede græssæsonen 2016 op tirsdag den 10. maj med helt ny Claas Jaguar 960 finsnitter.

Ud af fire selvkørende finsnittere på Bornholm, er det ikke hver dag, at en ny maskine startes op på hele Danmarks solskinsø.

Men tirsdag den 10. maj var en undtagelse. Her igangsatte Kolding Maskinforretning en helt ny Claas Jaguar 960 finsnitter hos Engegård Maskinstation på Bornholm.

Der blev ensileret græs hos Gudhjem, hvor 50 hektar græs skal igennem finsnitteren.

- Det er iøvrigt genvalg til Claas Jaguar hos den bornholmske maskinstation, da man indtil nu har kørt med en Claas Jaguar 950 fra 2008, fortæller Jens Juhl, sælger hos Kolding Maskinforretning, som var med til opstarten af finsnitteren på en dejlig solskins tirsdag i maj.

Finsnitteren overholder Stage III-motorkravene med AdBlue, og det betyder også, at de 653 hestekræfter leveres fra en V8 Mercedes-Benz mortor.