Agco, som blandet andet står bag mærker som Fendt, Massey Ferguson og Valtra oplevede et fald i første kvartals omsætning sammenlignet med året før.

Omsætningen i årets første kvartal er faldet fra 1,7 milliarder dollars i 2015 til 1,5 milliarder dollars i første kvartal af 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Agco's resultat for første kvartal afspejler den sæsonbaserede måde, vores branche fungerer på, forklarer Agcos topchef Martin Richenhagen i Agcos kvartalsregnskab for første kvartal 2016.

- Som forventet fortsatte de globale markedsforhold med at blive dårligere, og det har selvfølgelig haft indflydelse på vores indtjening. Derudover afspejler vores resultat i første kvartal, at forhandlerne har haft mindre fokus på at få fyldt deres lagre med varer forud for salgssæsonen i 2016. Vi har dog lavet en del investeringer i udvikling og effektivisering, så vi mener, at vi står godt rustet til fremtiden, siger Martin Richenhagen.

Agcos driftsresultat for første kvartal 2016 endte på 19,4 millioner dollars. Det er en tilbagegang sammenlignet med året før, hvor Agcos driftresultat var på 46,8 millioner dollars i første kvartal.

Kvartalets resultat før skat mv. endte med et tab på 2,4 millioner dollars sammenlignet med en fortjeneste på 46,8 millioner dollars i første kvartal af 2015.