- Vi kan se tilbage på nogle rigtig gode dage, fortæller sælger hos Lyngfeldt, Mikael Lindskjold, til Maskinbladet søndagen efter virksomhedens to dags åbent hus arrangment fredag og lørdag den 18 og 19. marts 2016.

Mikael Lindskjold fortæller både om besøg af nye og gamle kunder, og at der var en god købelyst til stede, til trods for landbrugets nuværende situationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi var rigtig glade for at se ansigter fra alle vores forskellige kundekredse i løbet af de to dage

- Mikael Lindskjold, sælger Lyngfeldt

- Der kommer til at ske mange ting i 2016, og vi må nok desværre indse, at vi måske mister nogle af vores landbrugskunder på baggrund af landbrugets nuværende situation, fortæller Mikael Lindskjold.

Han fortæller dog, at Lyngfeldt har en meget spredt kundekreds, som foruden landmænd og maskinstationer strækker sig over entreprenører, kommuner, boligforeninger og golfbaner.

- Vi var rigtig glade for at se ansigter fra alle vores forskellige kundekredse i løbet af de to dage, og selvom forårssolen stod højt på himlen, så havde folk alligevel tid til at lægge vejen forbi.

For andet år i træk, havde Lyndfeldt valgt at opvarme forretningens kolde hal, som rummer brugte maskiner, og flere af virksomhedens montører gik også rundt og snakkede blandt andet eftersyn på mejetærskere med flere kunder i den opvarmende hal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi valgte også i år, at gøre værkstedet lidt mere luftigt og knap så maskintungt, og havde derfor valgt at sætte mange af de nye maskiner op udendøres i det gode vejr, fortæller Mikael Lindskjold.