Maskinbladet er netop nu i Frankrig for at blive præsenteret for de nye New Holland T6- og T5-modeller

Maskinbladet, Frankrig

New Holland viser netop nu den nye T5- og T6-serie frem for pressen i Frankrig. Begge serier opdateres først og fremmest med nye motorer og nyt design.

T6-serien går nu fra at bestå af både seks og firecylindrede modeller, til kun at bestå af fire cylindrede modeller og en enkelt seks cylindret model. Det drejer sig om topmodellen T6.180, som kun leveres med seks cylindre. Tilgengæld er akselafstanden på samtlige firecylindret modeller den samme, som på den seks cylindret T6.180.

Den nye topmodel inden for de fire cylindret modeller i serien er nu T6.175, som er blevet 15 hestekræfter stærkere end den tidligere topmodel: T6.160.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alle fire cylindret modeller kan leveres med trinløs transmission, som New Holland kalder AutoCommand.

T6-serien strækker sig fra T6.125 til T6.175 på fire cylindre, og T6.180 på seks cylinder.

T5 med affjedret foraksel

Den opdaterede T5-serie leveres i tre forskellige udgaver fra 99 til 117 hestekræfter - også på fire cylindre.

T5-serien kan nu leveres med en affjedret foraksel og desuden med bremser på forakslen. Deuden leveres T5-serien med affjedret kabine.

T5-serien er også opdateret med muligheden for LED-arbejdslyspakke, hvor otte ekstra LED lygter giver 15.600 lumen hvilket svarer til 145 procent mere lys end de tidligere halogen-arbejdslygter.

I kabinen kan chaufføren vælge mellem to forskellige joystick til styring af frontlæsser - både en elektrohydraulisk med integeret transmissionsskift, eller en mekanisk joystickstying af en eventuel frontlæsser.