Samson Agro sender i foråret 2016 tre prototyper på en ny bomserie, som får en arbejdsbredde på op til 36 meter.

Der er tale om en helt ny bom-konstruktion, som byder på masser af nytænkning, og som gør, at prototyperne adskiller sig væsentligt fra andre bomme på markedet. De tre prototyper er ikke ens, da de imødekommer forskellige ønsker fra kunderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En bom kan for eksempel kun fysisk indstilles til 20 eller 36 meter og en anden kan arbejde på 20, 24, 30 og 36 meter. Der er grundlæggende lagt vægt på at optimere på gylleudbringningen og samtidigt at reducere den mekaniske kompleksitet.

Kompakt konstruktion

Bommen er meget kompakt i transportstilling, da alle gylleslangerne er pakket sammen indvendigt i bommen.

Bommen vil altid kun ligge i to lag ved vejtransport og kommer dermed aldrig over 3,3 meter i bredden ved transport, selv på de helt store gyllevogne med 2,2 meter tankdiameter. Ligeledes holder bommen sig under 4,0 meter i højden. Så til trods for størrelsen fylder den nye bomserie ikke meget på vejen.

Midterramme uden bevægelige dele

Bommene har en simpel midterramme uden bevægelige dele. Vognens lift benyttes i stedet for at indstille arbejdshøjden på bommen.

Det betyder, at der er langt færre dele i konstruktionen end tidligere, og at det har gjort det muligt at montere bommen meget tæt på gyllevognen for at reducere problemer med negativ prodsøjetryk, når bommen er i arbejdsstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Unik konstruktion af sidefløjene

De to store sidefløje er hængslet i bunden og holdes af en stor cylinder i toppen. Det gør bommen, som noget helt unikt, i stand til at regulere både over og under niveau, så slangerne følger jordens terræn.

Dermed er det muligt til enhver tid at indstille bommen, så gylleslangerne har kontakt med jorden, og så fordampningen reduceres mest muligt. Sidefløjene foldes i to lag med et planetgear drevet af en oliemotor. Det giver en fuldt kontrolleret rotation af drejeleddet og minimerer behovet for smøring af bevægelige dele.

Et nyt hydraulisk system tillader olimotoren at give efter ved påkørsel, så bommen ikke beskadiges.

Sektionsafblænding og gyllefordeling

Der benyttes fire Samson gyllefordelere til at fordele gyllen. Herved reduceres længden på gylleslangerne væsentlig. Slanger er ført inde i bommens konstruktion og fastholdes i slangestyr, så slanger ligger pænt på en række uden at bule op og ned.

Det sikrer en hurtig reaktion ved start og stop, og sikrer, at slangerne løber helt tomme. De fire gyllefordelere giver desuden mulighed for at afblænde i fire sektioner ved kilekørsel og dermed reducere overlap.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der benyttes et nyt princip til at lave drypstop på gylleslangerne, hvor slanger kun drejes rundt og peger opad. Alle prototyper er udstyret med drypstop, men det er meningen, at bommene også vil kunne fås uden drypstop.

Styring og regulering

Bommen styres og reguleres fra sin egen jobcomputer og egen hydraulikanlæg, som er monteret på bommen. Derved er der langt færre hydraulikslanger mellem vogn og bom. Bommen er udstyret med sensorer ? nogle vinkelmålere ? som konstant overvåger bommen og dens funktioner.

Bommen kan derved selv klappe ud og ind, hvorved eventuel fejlbetjening forhindres. Sensorerne sikrer, at uanset hvilken arbejdsbredde, der er valgt, vil bommen under foldning aldrig overskride denne bredde.

Dermed er det ikke et problem at folde bommen langs en vej eller læbælte. Bommen betjenes via Samsons SlurryMaster 8000 styresystem.