I samarbejde med Rometron og Agrotop, præsenterede Amazone på Agritechnica 2015 det nye AmaSpot-system til pletsprøjtning.

AmaSpot-dyserne sprøjter kun der hvor ukrudtet er, og for at læse ukrudtet arbejder systemet sammen med green-sensor, som registrerer grønmassen i planterne, og på den måde adskiller ukrudt fra resten. Hver sensor er placeret med en meters afstand på sprøjtebommen, og kontrollerer derved fire dyser, med 25 centimeters afstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amazone fortæller, at systemet kan arbejde meget hurtigt og præcist, når der kun scannes et mindre område med hver scanner. Fra ukrudtet registreres, til dyserne lukker op kræver blot få centimeter, selv ved hastigheder på 20 kilometer i timen.

Hurtig tænd og sluk

Foruden green-sensor oplyser Amazone også, at det er en anden type dyser der er blevet monteret. De arbejder med stor præcision, og kan åbne og lukke på millisekunder. Det betyder, at hver enkelt dyse blot åbner i netop det øjeblik det passerer ukrudt, og derefter lukker igen, så kemiforbruget holdes på et absolut minimum.

Til AmaSpot har Agrotop udviklet SpotFan 40-03 dysen, som fungerer med PWFM pulsering. Det betyder, at en ventil regulerer et højt frekvensområde på 50 Hz, hvilket vil sige 50 åben- og luk-funktioner i sekundet. Dysen går fra helt lukket til helt åben, og foruden det høje pulsbreddeniveau, så kan tiden også styres mellem åben og luk, som kaldes for pulsfrekvens.

Ved denne kombination af ændring af impulsbredden og pulsfrekvensen, gør det systemet i stand til uendelige variationer af udgangssignalet fra den enkelte dyse fra 100 procent ned til 20 procent, eller at slukke hver dyse individuelt. I følge Amazone, vil PWFM-regulering sørge for, at tryk og dermed dråbestørrelse altid fastholdes.

Stor besparelse

Amazone fortæller, at 20 til 60 procent af kemiforbruget kan spares ved eksempelvis glyphosat-sprøjtning, afhængig af tidspunktet på året, vejret, jordbearbejdning af jorden og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Wageningen University har faktisk vist besparelser op mod 80 procent af kemiforbruget ved reduceret jordbearbejdning i områder med lavt ukrudt forekomst sammenlignet med traditionelt sprøjtning.