I det vestjyske med flotte omgivelser ud mod Skjern Enge ligger bedriften Uhrenholt. Bedriften producerer hvert år 75.000 smågrise og foruden egne 700 hektar jord drives der også maskinstation. Uhrenholt er et I/S mellem faderen Poul og sønnen Anders Uhrenholt, og de årlige 65.000 smågrisene kommer til bedriften fra sønnen Thomas Jensen, der driver en bedrift med 2.100 søer ikke langt fra Uhrenholt. Thomas Jensen bruger kernemajs som en vigtig foderkilde, og den dyrker Uhrenholt blandt andet.
- I de sidste år har vi haft 200 hektar i markplanen med majs til modenhed, men da majsen gav 13,3 ton pr. hektar i snit i 2014, satte vi arealet ned til 170 hektar i 2015. Her gav det dog kun 7,5 ton pr. hektar, og høsten blev ekstrem besværlig, fortæller Anders Uhrenholt.
Omdrejningspunktet
Langt det meste jord er JB 1, og netop den løse sandjord har betydet, at Uhrenholt de første år pløjede jorden og straks efter trykkede jorden til med såmaskinen, mens der blev sået 30 kg/ha med byg. Umiddelbart efter såmaskinen kom majssåmaskinen og såede majsen.
- Vårbyggen kommer hurtigere op ad jorden end majsen, og den kunne dermed holde på jorden, så vi undgik sandfygning, men vi kom altid for sent med den sprøjtning, som skulle kvæle vårbyggen, fortæller Anders Uhrenholt, og bedriften begyndte at bruge stubharven til såbedet i stedet.
- Det endte med, at vi købte en fem meter Lemken Karat 9 dybdeharve, og vi har lige siden lavet et fantastisk såbed for majsen, siger Anders Uhrenholt.
Straks efter høsten af majsen får marken en øverlig behandling med en Tulip-discharve, hvor den megen stubmængde bliver blandet med jorden.
- Det har flere fordele, dels får vi startet en hurtig omsætningen af plantematerialet, og vi får også de mange svøbeblade blandet i jorden, så de ikke blæser omkring i hele nabolaget, siger Anders Uhrenholt.
Bedriften kan også berette, at den hurtige opblanding har en tydelig virkning, da materialet dermed er langt lettere at få igennem gyllenedfælderen om foråret.
- Efter nedfældning af gylle dybdeharver vi i 20 til 30 centimeters dybde, afhængig af jordtypen og derefter sår vi majsen med vores otte rækket Amazone EDX-såmaskine.
Svampe-effekten opnås
Foruden besparelsen i den ekstra overkørsel med bedriftens Horsch Pronto-såmaskine, så får marken også stor glæde af "svampe-effekten".
- Marken bliver helt anderledes, og har en fantastisk dræningseffekt, hvor majsen ikke står og sopper i vand i fugtige år. Især i majshøsten i 2015 kunne vi mærke den store effekt, fremhæver Anders Uhrenholt, og henviser til noget af arealet, som i 2015 blev pløjet på grund af nogle forsøgsparceller.
- Da vi kom til de steder, hvor der var pløjet kunne mejetærskeren næsten ikke stå fast og marken var markant mere fugtig og fedtet.
Helt smertefrit gik høsten i 2015 dog ikke, da Uhrenholt var ude og leje et sæt 900 millimeter bælter til bedriftens John Deere S670i mejetærsker.
- Høsten blev ekstrem sen i 2015, det skyldes dels vejret og dels majsen, som var sen om at blive moden.
Da Maskinbladet besøgte bedriften sidst i november blev der høstet majs med over 40 procent vand.
- Sidste år høstede vi majs med 10 procent mindre vand, fortæller Tommy Andersen, som er fast pilot på mejetærskeren. Han tilføjer, at der var høsten en anelse sjovere.
Bælterne havde Uhrenholt lejet hos Varde Maskinstation, og de gjorde det muligt at få de sidste majs i hus.
Specielt sold
Høst af majs med over 40 procent vand stiller ekstremt store krav til mejetærskeren.
- Det gør "normal" høst af majs også, når vandprocenten ligger over 30 procent, beretter Tommy Andersen.
- Vi tager altid undersoldet ud af maskinen, sætter rotoren godt ned i omdrejninger, og sætter fuld blæs på, men alligevel kan hårene fra svøbeblade give store problemer i oversoldet, og blokere total for at majskerne kan falde igennem til tanken.
Problemet blev løst da Tommy Andersen fik fremstillet et nyt oversold, som faktisk bare er et hønsenet med nogle påsvejsede løse kæder.
- De store huller, gør det muligt for majskerne at falde igennem til kornelevatoren og dermed ende i tanken, og de løse kæder betyder, at hårene fra svøbebladene ikke bliver hængene og i stedet blæses bagud af maskinen.
Pas på varme
Majsen crimpes og indlægges i plansilo hos Thomas Jensen, som selv ejer crimperen. Når majsen kommer fra mejetærskeren læsses den af på en betonplads, hvor en gummiged sørger for at læsse majsen i crimperen, som igen afleverer den færdigcrimpet majs på betonpladsen. Herfra køres majsen ind i et silohus, hvor gummigeden afleverer majsen i tynde lag og dermed samtidigt sørger for en god sammenpresning.
- Det er ekstremt vigtigt, at majsen køres ordentligt sammen, da varmeudvikling i majsstakken kan ødelægge det hele, fortæller Anders Uhrenholt, mens han kører ind i silohuset med endnu en skovlfuld majs i den store Volvo L120F gummiged.
Han understreger desuden, at det gælder om at få majsen høstet inden frosten sætter ind, selvom det i 2015 var noget af en udfordring.
- Hvis majsen først er frossen, når vi crimper den, og den tør op i stakken, så falder stakken sammen og varmeudviklingen tager for alvor fart, og vi får meget svært ved at styre det.
Anders bemærker også udtagningen fra stakken, som et sted man skal passe på:
- Vi sigter efter at komme en meter frem i stakken i ugen, og udtagningen fra stakken foregår med rendegraver, hvor vi brækker den mængde ned, som skal læsses, med bagarmen.
Han er overbevist om, at hvis man bare læsser ind i stakken med en traditionel skovl, så kan varmeudviklingen hurtigt komme ind under stakken og "overhale" udtagningen af majsen.
- Så går det også galt, så man skal virkelig passe på her, påpeger han.
Der blandes 40 ton majs i ugen sammen med seks ton raps, og det hele tilsættes vand og fodres til grisene som vådfoder.
