Sprøjtespecialisten mener ikke man skal se sprøjtesyn som en ekstra byrde, men som sund fornuft.

mod

- Udgiften til et sprøjtesyn er hurtigt tjent hjem igen, siger Finn Søndergaard, sælger hos Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S.

Han fortæller, at et syn af en 24 meter sprøjte koster typisk i niveauet 3.500-4.000 kr. og den udgift tjener sig let hjem igen, da det giver sikkerhed for fuld funktion i sprøjtesæsonen og større præcision i dosering og applicering. Finn Søndergaard mener derfor ikke, at man skal se kravet om sprøjtesyn som endnu en byrde som er trukket ned over landbruget ? det er faktisk sund fornuft.

- Udgiften bliver typisk 4-6 kr. pr. hektar pr. år set i forhold til en udgift til plantebeskyttelsesmidler på måske 6-800 kr. pr. hektar pr. år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Syner i hele landet.

Brdr. Toft A/S har foretaget langt over 150 sprøjtesyn og fortsat har mange på venteliste.

- Mange vælger os, fordi vi er eksperter i sprøjteteknik med medarbejdere der ikke laver andet end at arbejde med sprøjter, og fordi vi har reservedelene med i bilen, så vi kan foretage reparationer straks, således at sprøjten er synet, når vi kører fra gårdspladsen.

Det østjyske firma er importør af de engelske Knight-sprøjter og de italienske Bargam-sprøjter, så det er naturligvis flest af disse fabrikater firmaet har synet.

- Men vi syner og servicerer også rigtig mange Scan-Sprayer mark- og tåge sprøjter, siger Finn Søndergaard, der i sin tid var hovedkraften bag Scan-Sprayer hos det nu hedengangne Scan-Agro.

- Vi har således viden og er desuden lagerførende i originale reservedele til Scan-Sprayer, så det er meget naturligt at vi også kommer til mange Scan-Sprayer sprøjter.

Med den store erfaring i bagagen og de veludstyrede servicebiler, er Brdr. Toft også valgt af kunder med andre fabrikater og firmaet har blandet andet også synet sprøjter af fabrikaterne Hardi, Lindus, Rau, Amazone med flere.

Det er i 2016 det gælder

Siden 2014 har ordningen med obligatoriske sprøjtesyn haft en indfasningsordning baseret på bedriftens CVR-nummer. Alle sprøjter leveret før 31. december 2013 skal igennem sprøjtesyn inden 26. november 2016. Nye sprøjter leveret efter 1. januar 2014 skal synes første gang senest 5 år efter anskaffelsen og herefter hvert 3. år.

Frem til 2020 skal sprøjten synes hvert 5 år og derefter hvert 3. år.

For bedrifter med CVR-nummer der ender på 0 til 6 skulle synet allerede være gennemført, så er det ikke det, haster det meget med at få synet foretaget.

- Vi har indtryk af, at mange har trukket synet længst muligt, så der kan gå hen at blive kø ved synstederne i 2016, forudser Finn Søndergaard.

En vurdering er, at der tilsammen er gennemført lidt over 4.000 syn i alt i 2014 og 2015. Der er en forventning om, at der totalt skal synes op imod 15.000 sprøjter, så i 2016 skal der synes dobbelt så mange som i både 2014 og 2015 tilsammen

- Det er mange, og alle kan ikke få synet sin sprøjte i november lige før deadline, fortæller Finn Søndergaard og råder derfor til, at man bestiller sit syn i god tid.

Ingen sprøjte må anvendes efter 26. november i år, hvis ikke den er synet. Tages man i at anvende en usynet sprøjte, vanker der en klækkelig bøde.

- Vi indrapporterer alle sprøjtesyn online til Miljøstyrelsen, så det vil jo ikke være svært for Miljøstyrelsen at lave en liste over bedrifter der endnu ikke har fået foretaget et syn, påpeger Finn Søndergaard.