Japanerne indførte konceptet LEAN på Toytoa-fabrikkerne i starten af 1990'er. LEAN-tankegangen går ud på at have en så kort produktionsgang som overhovedet muligt og kun producere det højst nødvendige. Det skaber selvsagt orden i tingene, og Hvornum Maskinstation har faktisk praktiseret LEAN i en årrække - uden selv at vide det.
Det er ikke bare orden på værkstedet, som er udført til fingerspidserne, men også den generelle tankegang, som er sat i system.
- Det giver også et bedre overskud i hverdagen, når tingene står på sin plads, fortæller Poul Højbjerg, indehaver af Hvornum Maskinstation.
Poul Højbjerg driver Hvornum Maskinstation på 35. år, da han gik med i faderens maskinstation i 1980. Pouls far, Jørgen Højbjerg, etablerede Hvornum Maskinstation helt tilbage i 1951.
Anderledes tankegang
Poul Højbjerg startede med at lave dagligdagen om i slutning af 1980'erne:
- Jeg begyndte med at sætte mere fokus på at holde medarbejderne i gang og rykkede derfor mere væk fra traktorsædet til kontoret og værkstedet, og begyndte at gøre maskinerne klar om morgen. På den måde var maskinerne klar, når medarbejderne kom.
I starten af 1990'erne får maskinstationen styringssystemet Agromat Data fra maskinstationsforeningen, DM&E, og sammen med det blev der sat ekstra fokus på omkostningerne. Det blev Pouls kone, Bente som indtog kontoret og holdte styr på omkostningerne ved hjælp af systemet.
- Hver måned udskriver vi resultaterne og balance for den enkelte måned, og sammenligner altid med sidste år for på den måde hele tiden at have styr på omkostningerne.
Det blev hurtigt sådan, at Poul gjorde maskinerne klar tidligt om morgenen, og når medarbejderne mødte ind på skift, var maskinerne klar til at køre.
- Der er jo ingen grund til, at alle medarbejdere kommer på én gang og ikke kan komme til for hinanden. I eksempelvis forårssæsonen møder medarbejder ind på forskellige tidspunkter, afhængige af arbejdsopgaverne møder nogle eksempelvis klokken seks, andre halv syv og de sidste klokken syv. Det giver stor effektivitet, og jeg kan nå at få gjort maskinerne klar, påpeger Poul Højbjerg.
Det samme gør sig gældende i den anden ende af arbejdsdagen:
- Der er ingen grund til, at mejetærskerpiloterne i høst skal møde igen klokken syv, hvis arbejdsdagen først sluttede klokken 1-2 stykker natten inden.
- Vi plejer at aftale, at de kommer ved en 10-tiden, og så er mejetærskeren klargjort og klar til afgang.
LEAN-konceptet går også igen på maskinstationens værksted og lager. Her ligger alt værktøjet på sin plads.
- Det gør det meget lettere at finde værktøjet igen, frem for at det ligger rundt på hele maskinstationen, fremhæver han.
Maskinstationens lager bevidner også om stor orden. De små og ofte brugte ting, som splitter, træknagler, pære og lignende, står ved indgangen, mens de større og tungere ting, som PTO-aksler og lignende, er gemt længere væk.
Et "fjernlager" bagerst i et maskinhus indeholder liftarme fra traktorerne, som kører med gyllevogne, opbevaring af corncrackere fra finsnitterne samt andre genstande, som skal opbevares i længere tid i sæsonen. På den måde står det ikke i vejen i dagligdagen.
Maskinforretningerne hjælper
I starten af 90'erne havde maskinstationen hjælp til reparationer fra en fastansat smed/mekanikere, som var ansat på værkstedet, men efterhånden som maskinerne blev nyere og nyere, så blev der færre og færre reparationer.
- Der er også forskel på vedligehold og reparationer af maskiner, og når vi sørger for at have en vel opdateret maskinpark, så minimerer vi også reparationsomkostninger og kan holde os til stort set kun vedligeholdsomkostningerne, fortæller Poul Højbjerg, som også gør opmærksom på, at en vel opdateret maskinpark også er til glæde for kunder og chaufførerne.
Midt i 00'erne stoppede smeden hos Hvornum Maskinstation, og maskinstationen lavede i stedet nogle aftaler med lokale maskinforretninger omkring servicering af maskinerne.
- Det gjorde vi for at være sikre på at kunne få hjælp ved eventuelle nedbrud i sæsonen uanset ugedag, og vi opdagede efter det første år, at vi kun fik udgifter til maskinforretninger svarende til det halve af den løn, som jeg havde til den fastansatte smed. Derfor kunne det hurtigt betale sig at leje maskinforretningen ind til arbejdet, når der var brug for det. Det kan sammenlignes med landmanden som lejer os ind til markarbejdet - der skal han også kun betale for den tid, vi kører hos ham.
Hvornum Maskinstation har dog en chauffør, som er uddannet mekaniker, og han hjælper til med eksempelvis servicering af traktorerne og mejetærskerne, som maskinforretningen kommer og gør på maskinstationens adresse.
Effektivitet er nøgleord
De mange tiltag på maskinstationen, som er blevet en fast del af hverdagen, giver bonus i sidste ende:
- Overfor kunderne er der en stor garanti i de nyere maskiner, vi kommer med, og de ved, at hvis det uforudsigelige sker og der kommer et nedbrud, så er vi hurtigt videre igen, og det skulle gerne give en stor tryghed.
Det gør også maskinstationen effektiv, og allerede i slutningen af 1980'erne kunne man udfakturere 62 procent af alle arbejdstimer på maskinstationen.
- I 2012 lå det tal på 79 procent, og det er vi rigtig glade for, men det kræver også, at man konstant er på jagt efter de små detaljer, som både gør hverdagen lettere, sjover, mere behagelig og frem for alt - mere effektiv. Eksempelvis lader jeg chaufførerne på gyllevognene skifte spidserne på nedfælderen, når der eksempelvis tankes dieselolie eller gylle på opgaven. Hvis der pludselig holder to eller tre gyllevogne hjemme om aften og går i gang med klargøringen til næste dag, så falder effektiviteten hurtigt på arbejdet.
