Aftalen blev offentliggjort ved en reception i anledning af Jens Chr. Hundahls 50 års fødselsdag, og målt på direktørens smil var det måske dagens bedste "gave".

- Jeg er både glad for og stolt over at vi nu kan intensivere samarbejdet, siger HCP Nordic´s administrerende direktør Jens Chr. Hundahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et langtidsholdbart samarbejde

Samtidigt med aftalen om at repræsentere SDF i Finland, har HCP Nordic underskrevet en langtidsholdbar kontrakt med SDF.

- Skåret helt ind til benet, betyder det, at SDF har valgt at den fremtidige distribution af deres traktorer foregår via en importør i Norden, fortæller Johnny Hansen, der leder HCP´s SDF Team og fortsætter:

- Vi har samlet et team af dedikerede traktorfolk på tværs af organisationen her i Krogager, Norge og Finland, så vi kan udnytte vores kompetencer optimalt.

Samtidigt påpeger han, at der med udvidelsen af markedsområdet følger en lang række fordele for de eksisterende markeder blandt andet på grund af den stigende volumen og gennemstrømning af traktorer og dele i logistikcenteret i Krogager.

Vejen frem går via service

Geografien i Finland er enorm i forhold til styksalget af traktorer, og konkurrencesituationen er benhård, men HCP har lagt en strategi, der skal positionere HCP Finland via dedikeret fokus på service af alle eksisterende kunder i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er allerede mange Deutz-Fahr traktorer i Finland, fortæller HCP´s finske direktør Tuomo Lehtimäki og fortsætter:

- Dem vil vi sætte hårdt ind på at få tilknyttet vores servicepartnere og forhandlere så hurtigt som muligt.

Som et led i arbejdet opbygges der også et nyt SDF Agricenter ved HCP Finlands nuværende lager og administrationsfaciliteter. Det bliver et kundecenter som kombinerer et showroom med udstilling af filterkit, reservedele, tilbehør og beklædning, som kunderne også kan købe og få udleveret, når de besøger centeret. SDF Agricenteret er tiltænkt en rolle som modelforretning for alle HCP´s forhandlere.