Lyt til artiklen:

Nye økologiregler træder i kraft ved årsskiftet

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Den nye økologiforordning og bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion træder i kraft ved årsskiftet.

Det fremgår på styrelsens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reglerne gælder fra 1. januar 2022. Landbrugsstyrelsen er dog opmærksom på, at der på nogle af reglerne er behov for tid efter 1. januar 2022 til at omstille driften og efterleve reglerne til fulde. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis man allerede har planlagt sædskifte på baggrund af de tidligere regler. De nye regler skal efterleves, så snart det er muligt, og fra 1. januar 2022 skal den fremadrettede planlægning af f.eks. sædskifte være i overensstemmelse med økologireglerne i forordningen og bekendtgørelsen.

De vigtigste ændringer, når det kommer til økologisk jordproduktion med videre er blandt andet, at fremover skal bælgafgrøder og kulstoflagrende afgrøder indgå i sædskiftet. Dette sker for at bevare og øge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, hvilket er et krav i den nye økologiforordning.

Derudover får økologiske landmænd får mulighed for at søge dispensation til at holde økologisk kvæg i bindestalde i en overgangsperiode fra 2022 til 2024. Det vil blandt andet være en forudsætning, at der er færre end 50 køer på bedriften.

De vigtigste ændringer i økologiloven er, at Fødevareministeren fremover kan nedsætte udvalg og grupper, der skal følge udviklingen i økologisektoren og rådgive ministeren.

I økologiloven er der desuden gennemført en væsentlig skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelse af økologireglerne. Formålet med skærpelsen er at forebygge svindel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevareministeriets myndigheder får mulighed for at indhente oplysninger hos andre myndigheder. Hensigten er at indhente data til at forbedre økologikontrollen. Det kan eksempelvis være data om medicinforbrug på bedriften og data fra andre økologikontroller.