Lyt til artiklen:

Hardi frigiver en stribe Agritechnica-nyheder

00:00
Hastighed: ???x
05:15

Hardis nyhedsprogram, som skulle have været vist på Agritechnica i Hannover fra slutningen af februar, består af flere nyheder, hvoraf et par stykker er meget markante.

En af de markante nyheder er et nyudviklet PulseSystem til Aeon Centuraline, der første gang blev vist i 2019. Sprøjten leverer luftassisteret sprøjtning sammen med pulserende dyse-teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Aeon Centuraline, der første gang blev vist i 2019 kommer nu med et nyudviklet PulseSystem. Pressefoto: Hardi.

I udviklingen har Hardi haft fokus på at øge sprøjtekapaciteten uden at gå på kompromis med sikkerhed og enkelhed i betjeningen.

Højere arbejdshastighed er opnået gennem et lavere tyngdepunkt og et progressivt hydraulisk affjedringssystem.

Nanodyse

En anden markant nyhed er Hardi Iso Nanodrift luftassisterede dyser, som udvider Hardis dyseprogram.

Målet med de nye luftassisterede dyser er at opnå betydeligt lavere afdrift.

Salgsdirektør Peter Dahl fra Hardi Nordic siger, at Hardi med disse nyheder stiller redskaber til rådighed, som viser vejen til nedsættelse af pesticidforbruget i overensstemmelse med EU's Green Deal, der blandt andet har til formål at gøre EU ressourceeffektiv og konkurrencedygtig ved eksempelvis at reducere udledninger og afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye dyser er beregnet til situationer, hvor der er brug for meget lav afdrift, og det er muligt at sikre ved meget lavt tryk. Dråberne er i den grove ende af skalaen for at hindre afdrift, men tilstrækkelig til at sikre god dækning og aflejring på afgrøderne.

rich-media-4
Hardis nanodrift-dyserne er afprøvede og godkendte på det tyske Julius Kuehn Institut, som mange europæiske lande støtter sig op ad. Pressefoto: Hardi.

Dyserne lanceres i otte størrelser med et driftstryk mellem en og seks bar og er derfor ifølge Hardi også velegnet, hvis man har brug for store volumener.

Hardis nanodrift-dyserne er afprøvede og godkendte på det tyske Julius Kuehn Institut og registreres i skemaer for reduktion af afdrift.

Ifølge Hardi er reduktionen af afdrift i Julius Kuehn-godkendelsen verdens højeste, og denne godkendelse anvendes i mange europæiske lande.

Afdriften reduceres med Nanodrift-dyserne med 75 til 90 procent afhængig af den enkelte dyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt på Navigator

Hardis navigator-serie med tankstørrelserne 3000, 4000, 5000 og 6000 liter og bombredder fra 18 til 39 meter har gennemgået en række opdateringer, som betyder øget præcision og større komfort.

Blandt andet er udviklet ActiveAir, der er et trykcirkulationssystem. Dyserne åbner og lukker øjeblikkeligt og uden at dryppe. Hver dyseventil holdes lukket af en fjeder, som trykluften virker imod. Den hurtige luftaktivering styres af elektrisk betjente ventiler langs bommen.

rich-media-6
Navigator er nu forsynet med et trykcirkulationssystem, som åbner og lukker dyserne øjeblikkeligt og uden at dryppe. Pressefoto: Hardi.

ActiveAir-opsætningen giver også konstant trykcirkulation, som sikrer det korrekte tryk i bommen for at levere den korrekte hastighed, så snart dyserne åbnes.

Cirkulation reducerer også i høj grad risikoen for, at sediment sætter sig i slangerne, og det betyder, at bommen kan skylles sidst på dagen uden at skulle sprøjte skylleopløsningen på jorden.

Navigator er desuden forsynet med ActiveSlant, der er et bomstyringssystem baseret på den nyeste generation af bomhøjdesensorer, som er kendt fra AutoTerrain-systemet. Disse sensorer på bommen måler ikke kun højden, de registrerer også vinklen og med denne information betjenes skråcylinderen aktivt for at bringe hele bommen så hurtigt som muligt i den bedste position.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liftmonterede sprøjter

Hardi lancerer også flere nyheder på de liftmonterede sprøjter.

Ifølge Hardi udvikler markedet for liftmonterede sprøjter sig i to retninger.

Markedet for 1000 og 1200 liter sprøjter med hydrauliske bomme, controller, skylletank og induktionstragte er ifølge Hardi ret konstant. Disse sprøjter erstatter typisk de gamle sprøjter med manuelle bomme.

rich-media-8
Hardi oplever et stigende marked for flere avancerede funktioner på liftsprøjterne, blandt andet enkeltdyse til/fra og bomstyring. Pressefoto: Hardi.

På den anden side er der ifølge Hardi et stigende marked for flere avancerede funktioner som enkeltdyse til/fra og bomstyring.

Det er denne udvikling, Hardi imødekommer med en række nyheder og opdateringer i lift-segmentet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alpha Evo III

Hardi har også opdateret den selvkørende Alpha-sprøjteserie, med ambitiøse specifikationer i form af bedre ydeevne, pålidelighed og kørekomfort.

Alpha evo III har ifølge Hardi en fin balance mellem for og bag og har en lav totalvægt, hvilket giver et optimalt vægt/kapacitetsforhold og høj ydeevne selv under våde markforhold.

ALPHA evo III er som standard udstyret med kategori 4 kabine og et godt udsyn.

rich-media-10
Det ændrede design omfatter ny motorhjelm, nye LED-lys og ændrede grå fælge. Pressefoto: Hardi.

Den pneumatiske FloatRide-affjedring er optimeret på den måde, at afstanden mellem akslen og koblingen til rammen er blevet forlænget (440 mm) for at forbedre komforten og affjedringens effektivitet.

Det ændrede design omfatter ny motorhjelm, nye LED-lys og ændrede grå fælge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Væskesystemet er beskyttet bag et låg, og TurboFiller er nu hydraulisk betjent og beskyttet af en kappe og er bedre integreret i maskinens bredde og frihøjde.

Mekanismen er nu baseret på cylindre med indlejrede lineære sensorer til positionsdetektion, hvilket giver en nøjagtig sporvidde
Styringen i førerhuset er nu integreret som en ISOBUS-app i HC-displayet

Mulighed for at indstille forskellig bredde på for- og bagaksel.

Alphan leveres med 4200 og 5100 liter tank og 24 og 39 meter bom.