Automatisk oplæsning:

Mælkeproducent går til kamp mod affaldsplast

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Mælkeproducent Rick van Heesch har taget initiativ til en indsamling af plast i landbruget.

Store mængder brugt plast fra landbruget ender i dag i forbrændingsanlæg mod et gebyr, som landmanden skal betale. Men fremover kan genbrug af plast fra blandt andet afdækning af ensilage være med til at gøre dansk landbrug grønnere og mere bæredygtig.

Det skriver mælkeproducent Rick van Heesch, der står bag, i en pressemeddelelse.

Firmaet VH Plast ved Skive vil koordinere en indsamling, hvor den brugte plast afhentes på ejendommen mod et gebyr af samme størrelsesorden som ved forbrænding. Plasten bliver efterfølgende genanvendt i et tysk anlæg. VH Plast vil også sælge nye ruller med plast, og med i købet følger en tilgodeseddel på gratis afhentning af samme antal kilo, som man køber hos virksomheden.

Initiativet er en videreudvikling af en tidligere aktivitet, hvor landmænd selv skulle aflevere den brugte plast.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg ved, hvad vi snakker om. Jeg har tidligere indsamlet plast, som endte på det kinesiske marked, men det er et usikkert marked. Jeg mener, at den nye løsning er den rigtige og ren win win for både landmand og bæredygtighed, siger Rick van Heesch.

- Landmanden skal bare tilmelde sin plast på hjemmesiden www.vhplast.dk så bliver plasten afhentet på ejendommen og vejes samtidig. Desværre er der ikke penge til at betale for den brugte plast, så ville der nok også komme for meget jord med. Men konceptet er, at betalingen for at komme af med plasten skal holdes på niveau med gebyret for at aflevere plasten på kommunernes forbrændingsanlæg. Så sparer landmanden da i hvert fald transporten og besværet.

- Jeg håber, at mange vil deltage og være med til at vise landbrugets interesse for den grønne omstilling, opfordrer mælkeproducenten.