Lyt til artiklen:

Udvalgsformand på Tour de høst:

00:00
Hastighed: ???x
04:11

Peter Poulsen, formand for Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening, er der lige nu kun én ting, der for alvor kan sætte travlheden på pause - regn. Og det var præcis, hvad der var i vente på ugens første dag. Det fik Peter Poulsen til at benytte lejligheden til at besøge et par af foreningens medlemmer på Djursland. Eftersom mejetærske denne dag var parkeret i maskinhuset, var der både tid til en rundvisning, en kop kaffe og en snak om årets høst.

Det nye er chipskartofler

Dagens første besøg blev hos Mikal Kjeldsen, Fannerupgård ved Kolind. Mikal driver 600 hektar, hvoraf de 500 hektar er salgsafgrøder, som består af rajgræs, byg, hvede, raps og kartofler. Desuden er der 100 hektar græs til kødkvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er godt halvvejs med høsten. Jeg har fem til seksgode høstdage tilbage. Jeg har indtil nu høstet tørt korn, og det er gået nemt. I år har jeg høstet middeludbytter. Rajgræsfrøene blev tvangsmodnet til sidst og vejede for lidt. De blev simpelthen brændt af i varmen i uge 28. De er allerede leveret til DLF. Mit høstede vinterbyg ligger på 5,5 til 7,5 ton, lyder det fra Mikal Kjeldsen.

rich-media-2
Mikal Kjeldsen fra Fannerupgård ved Kolind og Peter Poulsen, Formand for Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening. Foto: Djursland Landboforening

I begyndelsen af ugen var Mikal Kjeldsen kun lige gået i gang med at høste rapsen. Han har som noget nyt i år solgt lidt af rapsen på forskud, grundet den gode afsætningspris, men han har valgt at vente med resten.

- Jeg sælger sjældent på forskud. Jeg handler bredt og med mange forskellige, men jeg kan bedst lide at handle, når varen er på lager, og jeg ved, hvad jeg har at gøre med.

I år har Mikal Kjeldsen ikke fremavlskorn, som han tidligere har haft. Han har i stedet besluttet at satse mere på kartoflerne, som hans fire ansatte også gerne vil arbejde mere med. I stedet for at udvide stivelseskartoflerne, som han i forvejen har stor erfaring med, så har han valgt at satse på chipskartoflen, og derved købe aktier i Thorsen Chips kartofler A/S, som har givet ham mulighed for at anlægge 20 hektar chipskartofler.

- Corona har ramt både mel-og spisekartoflen. Rettighederne til at dyrke melkartofler er dyre. Jeg synes, det var en for stor investering i min alder, derfor blev det chipskartoflerne, som var nemmere at komme til for penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Mikal Kjeldsen fra Fannerupgård har i år satset mere på kartofler end fremavlskorn. Foto: Djursland Landboforening.

Prissikret for første gang

Dagens andet besøg var på Lykkesholm Gods ved Trustrup, hvor Jens Blach tog imod Peter Poulsen foran maskinhuset, hvor de fire mejetærskere stod parkeret og bare ventede på at komme ud at arbejde. Også her er halvdelen af høsten i hus, og første stop på dagens rundtur blev foran det 800 ton høstede hybridrug til fremavl, som inden længe skal en tur til Tyskland.

- Her ligger 841 tons hybridrug, som vi har høstet med godt otte ton i snit, fortæller Jens Blach.

Med sine 2200 hektar er Lykkesholm en af Djurslands største planteavlsejendomme. De har hovedsageligt fremavl i byg, hvede og rug, hvor alt sælges til DLG på kontrakt, hvorimod alle deres frø kommer til Barenbrug. Derudover har de raps, kartofler, hestebønner og gulerødder.

rich-media-5
Med sine 2200 hektar er Lykkesholm en af Djurslands største planteavlsejendomme. De har hovedsageligt fremavl i byg, hvede og rug, hvor alt sælges til DLG på kontrakt, hvorimod alle deres frø kommer til Barenbrug. Foto: Djursland Landboforening

- Vi har 400 hektar frø. Selvom konkurrencen er hård, så producerer vi så meget frøgræs som overhovedet muligt. Det har vi gjort igennem mange år, forklarer Jens Blach.

Jørgen og Jens Blach er 4. generation på Lykkesholm. Det første der bliver høstet er frø - dernæst byg, hvede og rug. De 225 hektar raps er de endnu ikke gået i gang med (først på ugen).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores svaghed er klart vores fremavlslogistik. Vi skal konstant sortsrengøre, og det tager tid, og det koster. Vi er syv mand klar, når det går løs, og vi kan høste omkring 150 hektar om dagen på de fire maskiner, forklarer Jens Blach, som blandt andet står for virksomhedens korntørreri men også gerne kører en kornvogn.

- I høsten er både Jørgen og jeg halv markmand og halv driftsleder.

Som noget nyt har Lykkesholm ændret deres strategi. De har prissikret denne høst, inden den er kommet i hus.

- Vi har for første gang nogensinde prissikret vores korn og noget af rapsen - ganske vist for tidligt, men der var attraktive priser, og det kunne godt være det nye. Vi må se.