Automatisk oplæsning:

Debat: Den enkelte landmand bør have større frihed til selv at vælge sine klimatiltag

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Dansk landbrug har åbenlyst gjort mere end staten, når det gælder klimakamp, konstaterer Bæredygtigt Landbrugs rådgiver ovenpå offentliggørelsen af EU's klimamål.

Med nye lovforslag fra EU-kommissionen kaldet "Fit for 55" får hele EU's befolkning hænderne på kogepladen - og ikke blot landbruget.

EU-målet om en reduktion af CO2-udledningen på 55 procent i 2030 vil påvirke de offentlige udgifter til historiske klimareduktioner for både statslige og kommunale bygninger, ligesom biler, skibe, fly, beboelseshuse og industri kommer til at holde for - og reelt mere end i den danske regerings plan om en 70 procents reduktion, der kun gælder for visse sektorer.

For landbruget sætter de nye forslag fokus på den udvikling, der allerede er i gang - og både landbrug og skovbrug vil spille en stor rolle for EU's klimamål. Så stor, at der berettiget sættes spørgsmål ved, om de, der ved bedst, sidder i Bruxelles, eller om det er de land- og skovbrugere, der gennem de seneste generationer har tilpasset både landbruget og skovbruget til de seneste 100 års klimaændringer.

I dansk landbrug har man været pionerer med udnyttelse af energi fra både vind, sol, halm og husdyrgødning, ligesom man har tilpasset produktionsomkostningerne til verdensmarkedet, hvor vi afsætter alt fra frø til kød- og mælkeprodukter - og vel at mærke med meget lave klimaaftryk. Et mål om opretholdelse af jordens kulstofindhold og yderligere kulstofbinding er ligeledes indenfor rækkevidde, men også her ved jordbrugeren tydeligvis bedst, hvor det kan lade sig gøre at anvende reduceret jordbehandling og nedmuldning af halm, såfremt han får den rigtige information.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Siden 2018 har EU haft krav om, at landene skal optage CO2 til gengæld for udledninger fra bl.a. brugen af landbrugsjord og skovdrift. En teoretisk øvelse, der bygger på modelberegninger, og hvor usikkerheden er høj. Det nuværende mål er et øget optag på 250 mio. tons i 2030, der bl.a. skal opnås ved at øge EU's skovareal, der i dag udgør ca. 43 procent af EU's samlede areal. I et lækket udkast til de nye regler nævnes 310 mio. tons.

‎Men én ting er det fælles EU-mål om at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden 2030. En anden er det danske folketings beslutning om at reducere Co2-udledningen med 70 procent inden 2030. Tallet 70 procent vidner om overbudspolitik. Udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord med en reduktion af Co2-udledningen på tre mio. tons blev af professor Jørgen E. Olesen karakteriseret som urealistisk.

Tilbage står de tiltag, som erhvervet allerede arbejder med, og hvor der hele tiden sker fremskridt:

Reduktion af metanudledningen fra køernes bøvser og husdyrgødningen. Reduktion af lattergas fra anvendelse af handelsgødning, når teknologien er forbedret. Planteforædling mod sundere og mere tørketolerante planter. Øgede høstudbytter. Veldrænede jorde, hvor planterne udnytter gødningen, og hvor reduceret jordbehandling og evt. halmnedmuldning kan bidrage til øget kulstofbinding.

Det er godt at have mål at arbejde efter - og det er nødvendigt at blive præmieret for en god indsats, der gavner alle.

De igangværende klimaændringer forventes at føre til længere tørkeperioder i store dele af Sydeuropa, medens vi i Nordeuropa vil få større nedbørsmængder, højere temperaturer og mulighed for at øge markernes udbytter med 7-15 procent. Disse forudsigelser har været kendt i flere end 25 år.

Derfor er det nødvendigt, at vi opretholder et sundt og velfungerende landbrugserhverv i hurtig udvikling med mest mulig markedsstyring. Og vel at mærke ikke reducerer i den gode landbrugsjord. Herved kan forbrugernes ønsker opfyldes og miljøet tilgodeses. Men det er i dén forbindelse essentielt, at den enkelte landmand får større frihed til selv at vælge sine klimatiltag.

Da op mod 60 procent af landmændene også er skovejere, vil en velfungerende tilskudsordning for skovrejsning ligeledes være en mulighed, hvis den bliver økonomisk attraktiv.