Vestjysk: Foreløbige vandområdeplaner vil få voldsomme konsekvenser

Regeringens forhandlinger om udspillet til 3. generation vandområdeplanerne kombineret med de nye CAP krav fra EU ser foreløbigt ud til at få store konsekvenser for dansk landbrug. Der er lagt op til en reduktion på 15.000 ton kvælstof på landsplan frem til 2027, hvoraf 7.700 tons skal komme fra målrettet regulering.

For oplandet til Ringkøbing fjord vil det få meget voldsomme konsekvenser, som vil kunne mindskes væsentligt, hvis der tages mere optimale virkemidler i brug. Det fastslår formand for landboforeningen Vestjysk, Søren Christensen.

Det skriver Vestjysk i en pressemeddelelse.

- Det er meget bekymrende, at der er tegnet et helt nyt danmarkskort, hvor det er markeret, at der i oplandet til Ringkøbing Fjord, inklusive Ringkøbing-Skjern kommune, skal braklægges i omegnen af 20 procent af landbrugsarealet i 2027, siger Søren Christensen og tilføjer:

- Jeg ved godt, at det kun er et udspil. Men det er er et voldsomt udspil, der vil ramme os hårdt i oplandet til Ringkøbing Fjord, hvor vi har en rigtig stor landbrugsproduktion. 20 procent braklægning bliver meget dyrt, både i primærlandbruget og i alle følgeerhvervene. Jeg håber på, at politikerne kan se fornuft og tager andre virkemidler i brug i stedet, og hos Vestjysk vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at oplyse politikerne til at træffe de rigtige beslutninger.

Slusen er afgørende

Formandens bekymring over det foreløbige udspil deles af Helle Borum, der er politisk rådgiver hos vestjysk. Hun understreger, at det vigtigste værktøj til at sikre god økologisk tilstand i Ringkøbing fjord ikke er braklægning, men derimod optimal drift af slusen i Hvide Sande.

- Fordi Ringkøbing fjord er en slusefjord, er saliniteten og miljøet i fjorden fuldstændig afhængigt af, at slusen drives efter en fastlagt slusepraksis, som tager hensyn til både afvanding og miljømålsætninger. Hvis ikke slusepraksis er på plads, er det fuldstændig ligegyldigt, hvor meget vi regulerer og braklægger på land, siger Helle Borum og fortsætter:

- Derfor har Ringkøbing-Skjern- og Varde kommune sammen med repræsentanter fra sluseudvalget netop sendt et brev til miljøminister Lea Wermelin, hvor de inviterer ministeren til en drøftelse af slusepraksis og reduktionsmålene for Ringkøbing fjord.

Kollektive virkemidler er godt alternativ

Udover optimal slusepraksis peger Helle Borum også på kollektive virkemidler, eksempelvis fortsat etablering af vådområder og udtagning af lavbundsarealer, som mulige erstatninger for braklægning af god landbrugsjord.

- Landbrug og fødevarer har lavet konsekvensberegninger, der viser, at braklægning af 20 procent af dyrkningsarealet, kvotereduktion af kvælstof og øgede efterafgrødekrav i oplandet til Ringkøbing fjord i gennemsnit vil koste hver bedrift mere end 270.000 kr. på bundlinjen. Det, der foreløbigt er lagt op til, bliver rigtig dyrt for landbrugserhvervet. Det kommer til at koste arbejdspladser, lyder det fra Helle Borum.

Helle Borum bakkes op af formand Søren Christensen, der understreger vigtigheden af et solidt datagrundlag i forhandlingerne.

- Vi ved, hvor længe det tager at regulere kvælstof, og hvor store konsekvenser det har for landmanden, så vi skal være helt sikre på, at de tal, der kommer på bordet, er de rigtige modeller, fastslår formanden og tilføjer:

- Vi forsøger hos Vestjysk at påvirke forhandlingerne, så vi får en løsning, der ikke slår landbruget fuldstændig ihjel i Vestjylland, for det er katastrofale krav, vi bliver mødt med, som det ser ud nu.