Lyt til artiklen:

Nye økologiske landmænd fra Kalø

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Fredag fik 19 nye økologiske landmænd deres uddannelsesbevis fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

De nyuddannede landmænd er nu klar til at tage fat i den økologiske fødevareproduktion. Nogle som selvstædige nicheproducenter og andre vil videreuddanne sig på produktionslederuddannelsen, som Kalø også udbyder, mens en del af eleverne rejser ud i verden, hvor der er efterspørgsel efter økologiske fødevareproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Kalø er man stolte og samtidig positive over de "nye" vinde der blæser i forhold til den politiske dagsorden hvor også klima, miljø og fødevarer spiller en stor rolle.

De ny udklækkede økologiske landmænd glæder sig til udfordringerne, der venter dem, men vejen har ikke været helt uden bump på vejen, og COVID-19 ramte igen eleverne, næsten lige som de skulle til at forberede forårets eksamener. På Kalø og Viden Djurs, som skolen er en del af, var man hurtige til at omstille sig fra fysisk klasserumsundervisning til onlinebaseret undervisning, hvor alle eleverne via deres computer havde direkte undervisning med deres respektive lærere fra Kalø.

- I en praksisorienteret uddannelse kan det være svært at skulle overkomme denne totale omstilling, udtaler forstander Nikolaj Houkjær og tilføjer:

- Imidlertid var både undervisere og vores elever fast besluttet på, at det skulle kunne lykkes og der blev fra begge sider arbejdet hårdt på at nå de læringsmål, der ligger til grund for uddannelsen. Så kompetencerne mangler ikke for de nye og håbefulde landmænd, der efter en ultrakort sommerferie er klar til de fremtidens udfordringer.

På skolen glæder man sig allerede til august, hvor nye hold venter. Tilmeldingerne går rigtig fint, og skolen er glade for udviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvor man måske kunne frygte, at Corona-effekten ville ramme os som skole i form af færre elever, har vi rent faktisk set det stik modsatte. Forklaringen, som vi ser det, er sandsynligvis et øget fokus på miljø, klima, bæredygtighed og den måde, vi lever vores liv på. Herunder også - og ikke mindst - vores respektive livstil, der helt naturligt omfatter de fødevarer vi producerer, høj sporbarhed og sundhed. Der er til stadighed en positiv udvikling hen imod endnu mere økologi og derfor hårdt brug for kompetente fødevareproducenter, udtaler forstanderen.