EU-midler har ikke gjort landbruget mere klimavenligt

Selv om over en fjerdedel af EU's landbrugsudgifter i perioden 2014-2020 - over 100 milliarder euro - var øremærket til klimaindsatsen, er drivhusgasemissionerne fra landbruget ikke faldet siden 2010.

Det skriver Den Europæiske Revisionsret - ECA - i en pressemeddelelse.

De fleste af de foranstaltninger, der støttes under den fælles landbrugspolitik, har nemlig kun beskedent potentiale til at modvirke klimaændringer, og den fælles landbrugspolitik giver ikke incitamenter til at anvende effektive klimavenlige landbrugsmetoder.

- EU's rolle med hensyn til at modvirke klimaændringer i landbrugssektoren er afgørende, fordi EU fastsætter miljønormer og medfinansierer størstedelen af medlemsstaternes landbrugsudgifter, siger Viorel Ștefan, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarligt for beretningen.

- Vi forventer, at vores revisionsresultater vil være nyttige i sammenhæng med EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Den nye fælles landbrugspolitik bør have mere fokus på at reducere emissionerne fra landbruget og sikre mere ansvarlighed og gennemsigtighed hvad angår dens bidrag til klimaindsatsen.

Revisorerne undersøgte, om den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 støttede metoder til modvirkning af klimaændringer med potentiale til at mindske drivhusgasemissionerne fra tre centrale kilder: husdyrbrug, kunstgødning og husdyrgødning samt arealanvendelse (dyrkede arealer og græsarealer).

De analyserede også, om den fælles landbrugspolitik gav bedre incitamenter til anvendelse af effektive modvirkningsmetoder i perioden 2014-2020 end i perioden 2007-2013. Emissionerne fra husdyrbrug udgør ca. halvdelen af landbrugets emissioner og er ikke faldet siden 2010. Disse emissioner hænger direkte sammen med husdyrbestandens størrelse, og kvæg står for to tredjedele af emissionerne.

Den andel af landbrugets emissioner, der kan tilskrives husdyr, stiger, hvis emissionerne fra produktion af foder (herunder importerede varer) regnes med. Den fælles landbrugspolitik har dog ikke som mål at begrænse antallet af husdyr, og den giver heller ikke incitamenter til at reducere antallet. Markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik omfatter fremme af animalske produkter, og forbruget af disse produkter er ikke faldet siden 2014. Dette bidrager til at opretholde drivhusgasemissionerne i stedet for at reducere dem.

Emissionerne fra kunstgødning og husdyrgødning udgør næsten en tredjedel af landbrugets emissioner og steg mellem 2010 og 2018. Den fælles landbrugspolitik har støttet landbrugsmetoder, som kan reducere anvendelsen af gødningsstoffer, herunder økologisk landbrug og dyrkning af bælgplanter. Ifølge revisorerne er disse metoders effekt på drivhusgasemissionerne dog uklar. Bevisligt mere effektive metoder såsom præcisionslandbrug, hvor gødningsanvendelsen tilpasses afgrødernes behov, har derimod kun fået beskeden støtte.

Den fælles landbrugspolitik støtter landbrugsmetoder, som ikke er klimavenlige, bl.a. med betalinger til landbrugere, som dyrker drænede tørveområder. Disse områder udgør under 2 procent af EU's landbrugsareal, men udleder 20 procent af drivhusgasserne fra landbruget. Midler til udvikling af landdistrikterne kunne være brugt til genopretning af tørveområder, men det skete sjældent.

Den fælles landbrugspolitik har ikke forhøjet støtten til kulstofbindingsforanstaltninger såsom skovrejsning, skovlandbrug og omlægning af agerjord til græsarealer sammenlignet med perioden 2007-2013. EU-retten anvender i øjeblikket ikke forureneren betaler-princippet på drivhusgasemissioner fra landbruget.

Endelig bemærker revisorerne, at der trods EU's hævede klimaambitioner kun var foretaget beskedne ændringer af krydsoverensstemmelsesreglerne og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne sammenlignet med den foregående periode. Forgrønnelsesordningen skulle have forbedret den fælles landbrugspolitiks miljømæssige resultater, men den gav ikke landbrugerne incitamenter til at gøre brug af effektive klimavenlige foranstaltninger, og dens indvirkning på klimaet har været marginal.