Lyt til artiklen:

Ansøgninger om tilskud til vandløb for over 180 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
01:00

Da Miljøstyrelsens tilskudsordning til vandløbsrestaurering lukkede 1. juni, var der indkommet 229 ansøgninger. Mere end rigeligt til at opbruge den pulje på 70 millioner kroner, der er afsat til ordningen.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøstyrelsen går nu i gang med sagsbehandlingen af ansøgningerne, som vil tage længere tid end normalt på grund af det store antal ansøgninger. Miljøstyrelsen forventer at kunne træffe afgørelser om de mange ansøgninger i oktober.

Kommunerne skal med ansøgningerne forbedre forholdene for fisk, smådyr og planter i vandløbene for eksempel ved at genslynge vandløbene, udlægge gydegrus eller ved at fjerne spærringer. Restaureringerne betyder blandt andet, at fiskene får bedre muligheder for at gyde og svømme længere op i vandløbene.