Lyt til artiklen:

Grundvandsbeskyttelse: Landbruget vil gerne, men vilkårene skal være ordentlige

00:00
Hastighed: ???x
02:26

Frem til og med 2022 kan vandværkerne indgå frivillige aftaler med landmænd, som har jord i et BNBO-område (BoringsNæreBeskyttelseOmråder), dvs. dyrkede arealer nær vandboringer. Bliver der ikke lavet en frivillig aftale, får landmændene derefter pålæg om at stoppe den nuværende dyrkning af jorden. Det vil sige, at vi ikke længere må bruge pesticider og måske heller ikke gødning. Så bliver store dele af jorden umulig at dyrke både konventionelt og økologisk.

Baggrunden for BNBO er et politisk ønske om at stoppe brugen af pesticider til trods for, at landbruget kun bruger midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen fordi de ikke udgør en trussel mod grundvandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frivillig tvang

Men det er ikke vores oplevelse, at Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), ønsker frivillige aftaler eller en dialog med landbruget.

Vi oplever tværtimod, selskabet kommer med helt fastlåste rammer for erstatning, og vi kan ikke indgå aftaler på de vilkår: engangserstatning på 40.000 - 60.000 kr./hektar i et område, der har noget af landets bedste og mest frugtbare jord. Vi kan ikke indgå aftaler på de vilkår - og vi opfordrer vores kolleger til heller ikke at gøre det.

Engangserstatninger i den størrelsesorden er ikke et seriøst oplæg til forhandling. Og for os er det et udtryk for, at HOFOR reelt ikke ønsker at lave aftaler.

Der skal flere løsninger i spil

Vi vil gerne finde løsninger, der tilgodeser det politiske ønske om at lave beskyttelsesområder, og som samtidig gør det muligt for os at drive jorden og leve af dem. Det er ikke sikkert, der skal produceres de samme fødevarer på arealerne som tidligere, men vi kan heller ikke acceptere erstatninger, som vi ikke kan leve af.

I den politiske aftale fremgår det tydeligt, at der er flere muligheder end engangserstatninger. Kan HOFOR forpagte arealerne? Købe dem? Rejse skov? Dyrke energiafgrøder? Vi er åbne for løsninger, men ikke for erstatninger på så lavt et niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er det landbrugets skyld?

Vi er bange for, at vi og vores kolleger får skudt i skoene, at vi ikke har villet indgå frivillige aftaler, hvis opgørelserne i 2023 viser, at der ikke er lavet alle de BNBO-aftaler, der var målet. Men forudsætningerne for at lave aftaler, som alle kan se sig selv i, skal være til stede. Det er de ikke i øjeblikket. Der skal to tilfredse parter til en god aftale, ellers bliver der desværre ingen aftaler.