Automatisk oplæsning:

Mollerup Mølle ansætter korn- og råvarechef

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Grovvarevirksomheden på Mors har ansat Poul Claudio Pelsen i en ny stilling.

Poul Claudio Pelsen, 48 år, er ansat i en nyoprettet stilling som korn- og råvarechef hos Mollerup Mølle A/S, der er Danmarks tredje største private grovvarevirksomhed.

Det skriver Mollerup Mølle i en pressemeddelelse.

Han får ansvaret for indkøb og salg af korn og råvarer. Desuden vil den overordnede risikostyring af korn, råvarer og foderstoffer være hans ansvarsområde.

Poul Claudio Pelsen har siden sin arbejdsmæssige start i 1995 haft hele sin karriere i korn- og foderstofbranchen. Stort set alle arbejdsområder har været afprøvet og herunder har international handel med korn og råvarer været blandt ansvarsområderne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Poul Claudio udtrykker glæde over at komme til en virksomhed, hvor korn- og foderstof banker i årerne.

- Det er en virksomhed, hvor der gennem mange år er investeret målrettet i at øge kapaciteten og effektiviteten. Værdi for kunderne ­- i øjenhøjde og uden omsvøb og en masse gebyrer - men i en tæt og direkte kundekontakt - det kan Mollerup Mølle, og det glæder jeg mig til at blive en del af, siger Poul Claudio Pelsen.

Ejerne af Mollerup Mølle A/S, fætrene Jakob og Holger Pedersen, glæder sig til samarbejdet med Poul Claudio Pelsen og ser frem til at få den erfarne grovvaremand med på holdet.

Poul Claudio Pelsen har første arbejdsdag den 1. oktober 2021.