Automatisk oplæsning:

Gefion: Skandalen om PFOS kan få konsekvenser også for landbruget

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Det dårlige vandmiljø og tilstedeværelsen af forurenende stoffer i Smålandsfarvandet har været kendt længe, faktisk går den viden helt tilbage til 2010 og de første vandplaner.

Derfor undrer det Landboforening Gefion, at Miljøstyrelsen ikke har undersøgt hvorfor, man ikke opnår den gode tilstand. Havde man det, havde styrelsen nok også opdaget forureningen med PFOS tidligere. Det skriver Gefion i en pressemeddelelse.

- Der har gennem tiden været meget fokus på kvælstof og landbrugets betydning for et godt vandmiljø, og derfor ærgrer det mig, at man først nu ser på hvilke andre stoffer, der kan have betydning for vandmiljøet, siger Harald Palmvang, der er bestyrelsesmedlem i Gefion og som følger sagen om PFOS tæt.

Netop spørgsmålet om den kemiske tilstand har fået nyt liv, da de lokale folketingsmedlemmer Sten Knuth (V) og Jakob Jensen (V) havde kaldt Miljøministeren i samråd om PFOS-skandalen. Under samrådet sagde ministeren, at PFOS ikke giver anledning til bekymring, i Smålandsfarvandet. Men det er ikke korrekt, hvis man skal tro de vandplaner, som hendes egen embedsmænd har lavet, her fremgår det, at vandmiljøet ikke er godt.

Miljøstyrelsen burde have undersøgt sagen

Allerede i de første vandplaner kunne man læse, at vandet i Smålandsfarvandet ikke opfylder kravet om god kemisk tilstand, som er betegnelsen for koncentrationen af forurenende stoffer. Det har fået Landboforeningen Gefion til at stille en række kritiske spørgsmål til sagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Man kan undre sig over, hvorfor myndighederne ikke tidligere har undersøgt årsagen til den dårlige kemiske tilstand i området, når det står i vandplanerne, at tilstanden er dårlig? Hvorfor har man ikke tidligere undersøgt, hvor stor betydning PFOS-udledningerne og den manglende kemiske tilstand har for bestanden af fisk og bundfauna i Smålandsfarvandets åbne del? Og er det i virkeligheden PFOS og ikke kvælstof fra landbruget, der er årsag til, at der mangler fisk i Storebælt og Smålandsfarvandet, spørger Harald Palmvang og fortsætter:

- Der er alt for mange ubesvarede spørgsmål i den her sag og det undrer mig, at Miljøstyrelsen ikke har undersøgt, hvad der årsag til, at den kemiske tilstand er dårlig. Allerede i 2010 stod der i vandplanen, at man skulle undersøge forurenende stoffer, men hvorfor er det så ikke sket?

Harald Palmvand understreger, at indsatsen er et fælles anliggende og derfor skal man væk fra udelukkende at se på kvælstof fra landbruget som den eneste årsag til, at vandmiljøet ikke har den tilstand som politikerne ønsker.

- Den har sag rejser spørgsmålet om, hvor mange og i hvor stort omfang der udledes PFOS fra andre renseanlæg, virksomheder og brandskoler, som myndighederne ikke kender til, og som kan være en stor eller måske kæmpe forureningskilde til vort havmiljø, lyder det fra Harald Palmvang.

Derfor opfordrer Gefion nu andre landboorganisationer til at undersøge, om PFOS fra brandskoler kan være et problem i deres område, hvor det kan have påvirket vandmiljøet og indirekte være årsag til, at målene i vandplanerne ikke er opfyldt.