Automatisk oplæsning:

Regningen for aflivningen af mink er opgjort til 600 millioner

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Finansudvalget har netop fået en opgørelse over udgifterne til bekæmpelse af covid-19 i landets minkbesætninger i 2020.

Tallene viser, at det har kostet den danske stat 610 millioner kroner at aflive de 17 millioner mink.

Tilbage i december 2020 afsatte regeringen og aftalepartierne samlet 720,6 millioner kroner til arbejdet. Beregninger viser, at de faktiske udgifter til aflivninger er opgjort til 610,1 millioner kroner - altså 110,5 millioner kroner mindre end oprindelig afsat.

Ud af regningen på 720,6 millioner kroner er 526,2 millioner kroner brugt af Fødevarestyrelsen, hæren havde udgifter for 13,2 millioner kroner, Beredskabsstyrelsen havde haft udgifter for 9,8 millioner kroner.

Politiet og den lokale anklagemyndighed har haft udgifter på 4 millioner kroner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udgifter til erstatninger, kompensation til minkavlerne og følgeerhvervene er ikke en del af opgørelsen over udgifter sendt til Folketingets finansudvalg.

I Fødevarestyrelsens udgifter på 526,2 millioner kroner er de 360 millioner kroner brugt til honorering af minkavlere i smittede besætninger og besætninger indenfor en radius af 7,8 kilometer fra den smittede besætning for rengøring og desinfektion, viser notatet.

De 360 millioner kroner er et estimat, som er bogført i regnskabet i 2020, da Fødevarestyrelsen i 2020 er forpligtiget til at hensætte denne udgift i regnskabet 2020, oplyser fødevareminister Rasmus Prehn til finansudvalg.

De faktiske udgifter til honorering til aflivninger af mink kan først opgøres, når sagsbehandling for hver enkelt minkejer er afslutter, oplyser notatet.