Automatisk oplæsning:

Frej-stifter skifter spor

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Iben Krog Rasmussen stopper i Tænketanken Frej, som hun selv var med til at stifte i 2016. Den nu tidligere daglige leder og direktør skal i stedet forsøge at komme i Folketinget.

Den 20. maj blev Iben Krog Rasmusen, den ene af medstifterne bag Tænketanken Frej, valgt som folketingskandidat for Venstre med kreds på Lolland. Da Tænketanken Frej er partipolitisk uafhængig, er dette samtidig et farvel til Tænketanken Frej, som hun var med til at stifte tilbage i 2016 og har været daglig leder og direktør af sammen med Marie-Louise Boisen Lendal.

Det oplyser Tænketanken Frej i en pressemeddelelse.

- Tænketanken Frej er hjerteblod. Det har været mit liv at knokle for et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark i samarbejde mellem land og by siden, da vi startede organisationen i 2016. Nu er det tid til at prøve nye kræfter som folketingskandidat for Venstre. Jeg forlader en stærk organisation i fuld vækst, så det er med ro i hjertet, at jeg kan sige tak for nu, siger Iben Krog Rasmusen.

Fremover vil Marie-Louise Boisen Lendal tegne foreningen i tæt dialog og samarbejde med resten af Frejs sekretariat, de 100 frivillige og bestyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi ønsker Iben et stort tillykke med valget som folketingskandidat for Venstre. Det er vigtigt og godt, at vi har unge, dygtige kræfter, der har modet og evnerne til at stille op til politik. Og det har Iben, lyder det fra Frejs medstifter, direktør og mangeårige samarbejdspartner til Iben, Marie-Louise Boisen Lendal.

Marie-Louise Boisen Lendal er på barsel med sit andet barn, hvorfor bestyrelsen har bedt Iben om at fortsætte med at lede Tænketanken Frej frem til 01. oktober 2021.

- Frej er i dag en etableret organisation med dygtige ansatte, frivillige, et stærkt advisory board med store profiler fra Fødevaredanmark og en lang række samarbejdspartnere. Jeg ønsker Iben held og lykke med det nye politiske eventyr, og ser frem til at samarbejde med de nye kræfter i Frej, der allerede er i gang med at tage over, hvor Iben slap, lyder det fra bestyrelsesformand i Frej Helene Regnell.