Lyt til artiklen:

Dansk Økojord præsenterer overskud

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Dansk Økojord har netop præsenteret et overskud på 200.000 kroner.

Mere end 50 aktionærer valgte at deltage på den netop afholdte online generalforsamling. De kunne ved selvsyn konstatere at selskabet nu har investeret for mere end 71 mio. kr og at egenkapitalen er på over 33 mio. kr. Og leverer et overskud på 200.000 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Efter blot tre regnskabsår og fortsat at være placeret midt i en etablerings -og investeringsfase, er det et godt resultat og det endda før end budgetteret. At det så samtidigt er sket midt i et Corona år, hvor det har været svært med dialoger og processer med finanssektoren og markedet generelt har været lidt trægt, vidner jo om, at vi er et bæredygtigt foretagende også økonomisk, siger bestyrelsesformanden Lars-Christian Brask.

- Selskabet står overfor at måtte vores fortsatte investeringsstrategi sikre os de rette investeringer, at kunne udbetale dividende til vores aktionærer for året 2021, om end vi taler om et beskedent afkast på 1-2 %, så er jeg som formand tilfreds med, at vi udviser afkast potentiale og samtidigt leverer på de mange bundlinjer, herunder natur - klima og drikkevandsbeskyttelse, siger Lars-Christian Brask.

Ved generalforsamlingen var der også et klart mandat til bestyrelsen, at tiltrække yderligere investorer ved bla. at udvikle modeller til mere lokalt forankrede løsninger eksempelvis ved at kombinere selskabets formål med en intensiveret indsats i drikkevandsoplande.

- Vi forventer i 2021 yderligere investeringer på ca. 30 mio. kr. Dertil en øget indsats for lokale initiativer. Men i særdeleshed at få flere investorer ombord og gerne semiprofessionelle, som er villige til at gå en smule kompromis på afkastet, siger Lars-Christian Brask.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er stiftet i februar 2017 af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.