Lyt til artiklen:

Nye anbefalinger skal gøre landbruget mere robust over for tørke og store prisudsving

00:00
Hastighed: ???x
03:17

Sommeren 2018 var den solrigeste i årtier, antallet af officielle sommerdage lå langt over gennemsnittet.

Afsvedte afgrøder og tørre marker fik store konsekvenser for dansk landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor nedsatte forligspartierne bag tørkepakken (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) i december 2019 en ekspertgruppe, der skulle undersøge landbrugserhvervets økonomi, så det er rustet til at håndtere tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer forbundet hermed. 11 anbefalinger ligger nu klar:

- Landbrugserhvervet har i flere år haft en række økonomiske udfordringer, der betyder, at erhvervet er særligt følsomt over for udefrakommende påvirkninger. Det kan eksempelvis være et år med store udbyttetab på grund af vejret eller store udsving i fødevarepriserne. Derfor er jeg godt tilfreds med de 11 anbefalinger. Vi vil i den kommende tid se på, om anbefalingerne kan indgå i det partnerskab mellem landbruget, den finansielle sektor og regeringen, som vi har foreslået i landbrugsudspillet, siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

Anbefalingerne har fokus på, hvordan man kan få landbrugserhvervet til økonomisk at klare tørkeår som 2018 og store udsving i afregningspriser. Begge dele kan udgøre et problem, hvis man vil have et erhverv med en stabil indtjening og løbende investeringer i ny teknologi.

Landbrugserhvervet har i dag generelt store indtjeningsmæssige udsving. Dertil har der i en årrække fra finanskrisen og frem været negative nettoinvesteringer i landbrugserhvervet som helhed.

- Jeg er glad for, at vi i ekspertgruppen er kommet frem til 11 anbefalinger, der på hver sin måde kan være med til at gøre landbrugserhvervet bedre rustet til fremtidens udfordringer. Det har dog ikke været nogen let opgave at finde på gode løsninger for erhvervet med det benspænd, at indsatserne ikke må give øgede byrder for samfundet. Samtidig har ekspertgruppens arbejde strakt sig over væsentligt længere tid end oprindelig planlagt. Det skyldes dels coronapandemien og dels, at sekretariatet i forbindelse med delingen af Miljø- og Fødevareministeriet måtte omprioritere ressourcer i en periode. Jeg vil gerne takke hele gruppen for en god og konstruktiv tilgang, der har ført os i mål, siger tidligere administrerende direktør for Ringkøbing Landbobank, Bent Naur, der har været formand for ekspertgruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekspertgruppen for landbrugets økonomi består af repræsentanter fra SEGES, FinansDanmark, DLR Kredit, Nationalbanken, LandboUngdom, Danmarks Naturfredningsforening, Det Miljøøkonomiske Råd, Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Deres anbefalinger tæller blandt andet:

Styrkede forsikringsprodukter og prissikring.

Øget fokus på ledelse i landbrugsuddannelserne.

Modernisering af virksomhedsordningen.Risikominimering ved hjælp af finansielle kontrakter.

En ny forpagtningsmodel, der kan fremme ejerskifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ordning for finansiering af små bæredygtige investeringer igennem Vækstfonden.