Lyt til artiklen:

Arla udsteder grønne obligationer for over en milliard kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Arla har et ambitiøst og videnskabeligt baseret klimamål om at reducere sin CO2e-udledning med 30 procent i 2030 og har samtidig en målsætning om at blive klimaneutral i 2050. Med et stærkt fokus på bæredygtighed i hele værdikæden udforsker Arla alle muligheder for at reducere sit CO2e-aftryk og forbedre sit grønne aftryk.

Nu kan investorer støtte den grønne omstilling ved at købe grønne obligationer udstedt af Arla. Udbyttet på 1,1 milliarder kroner (148 millioner euro) fra Arlas grønne obligationer vil gå til grønne investeringer i andelsselskabet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

- Grønne obligationer understøtter vores grønne tankegang og er endnu et skridt i retning af en klimaneutral fremtid. Som en af verdens største mejerivirksomheder skylder vi både forbrugerne og klimaet at tage ansvar og gøre alt, hvad vi kan. Vi arbejder, i hele andelsselskabet, hårdt på at reducere udledningen af drivhusgasser på tværs af hele værdikæden - fra jord til bord - og tager alle de skridt, vi overhovedet kan, for at opnå en grøn fremtid, siger finansdirektør i Arla, Torben Dahl Nyholm, og tilføjer, at beslutningen om at udstede grønne obligationer er en integreret del af Arlas finansieringsstrategi.

Arla udstedte 7. maj, en variabelt forrentet grøn obligation på det svenske obligationsmarked til en kreditmarginal på 0,68 %.

Sverige har et stort marked for erhvervsobligationer, og da Arla samtidig er et kendt navn i Sverige, er det attraktivt for Arla at benytte dette marked, forklarer Torben Dahl Nyholm.

Med formueforvaltere, banker, pensions- og forsikringsselskaber fra de nordiske lande som de primære investorer, blev obligationerne lynhurtigt overtegnet - bankerne modtog bud for mere end 4 millarder svenske kroner (396 millioner euro) inden udstedelsen lukkede ved de annoncerede 1,5 milliarder svenske kroner(1,1 mia. danske kroner)

Artiklen fortsætter efter annoncen

EMTN-obligationsprogrammet (Euro Medium Term Note) med en maksimal værdi på 750 millioner Euro er registreret på den irske fondsbørs Euronext Dublin, hvor også Arlas grønne obligationer er noteret.

Nordea har fungeret som solorådgiver for Arlas bæredygtighedsstruktur, og Nordea og SEB har fungeret som Joint Lead Managers i forbindelse med transaktionen.

Udbyttet fra udstedelsen vil blive anvendt i overensstemmelse med Arlas bæredygtige finansieringsramme, som understøttes af en andenpartsvurdering fra Sustainalytics.

Eksempler på, hvordan udbyttet anvendes, inkluderer effektiv brug af biogas, vandbehandling og genanvendelse, energioptimering på Arlas 60 produktionsanlæg samt klimatjek på andelshavernes gårde