Lyt til artiklen:

BL: Efterafgrøder kan øge udledningen af lattergas

00:00
Hastighed: ???x
01:29

I de igangværende komplicerede og vanskelige forhandlinger omkring klima, miljø, natur og landbrugsstøtte er det gået op for mange, at de forskellige løsninger ikke spiller sammen.

Således viste forskere fra et nyt europæisk forskningsprojekt under betegnelsen ResidueGas for nylig, at fordobling af efterafgrødearealet kan medføre en betydelig øget udledning af lattergas (N2O) til skade for vores klima, når efterafgrøderne nedmuldes i forbindelse med såning af vårsæd - hvorefter der sker en mikrobiel omsætning af disse under udledning af klimagasser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det vigtigt, at de løsninger, der bringes i spil, bygger på det bedste videnskabelige grundlag. Her kan tidlig såning af vintersæd være en mere klimamæssigt bæredygtig løsning end flere efterafgrøder. Også fordi flere nye vintersædssorter har et dybere rodnet, der i efteråret kan udnytte det mineraliserede kvælstof på linje med efterafgrøder.

Da nogle jordtyper er bedre til vintersæd end andre, bør der være frit valg mellem efterafgrøder og vintersæd sået før 10. september, da begge indsatser reducerer udledningen af nitrat, og vintersæden klimamæssigt er mere bæredygtig.

Derfor må valget bygge på den enkelte landmands faglige vurdering. Og bytteforholdet mellem efterafgrøder og vintersæd bør være 1:1, så en hektar af det ene tæller som en hektar af det andet.