Lyt til artiklen:

IBF Sunds Agro køber ejerandel i Polysan

00:00
Hastighed: ???x
01:21

IBF Sunds Agro og Polysan har over en længere periode arbejdet sammen om at produktudvikle og skabe nye muligheder for landbruget. Helt specifikt har det handlet om at finde løsninger til montering af krybber til svinesektoren. Det har resulteret i nyudviklede krybbeelementer af beton, som er påmonteret polymerkrybber med vægtstøtter, hvilket gør montering af krybber og inventar hurtig og effektiv.

Det skriver IBF Sunds Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang er der taget hul på løsninger til slagtesvinestalde, men der arbejdes også på løsninger til sostalde.

For at udbygge og forstærke dette udviklingssamarbejde til også at omfatte et salgsstrategisk samarbejde, har IBF Sunds Agro købt en betydelig aktieandel af Polysan. Det nye salgsset-up vil især have fokus på eksportmarkederne, hvor IBF Sunds Agro og Polysan har et veludbygget forhandlernet i specielt de skandinaviske lande, Nord- og Østeuropa, Fjernøsten samt Australien.

Salgssamarbejdet giver mulighed for salg af betonspalter, krybber, afløbsrender, afløbsskåle mv. til svin og kvæg i en samlet pakke- og leveringsløsning til disse eksportmarkeder. På det danske marked vil dette selvfølgelig også være en mulighed, efter forespørgsel.