Lyt til artiklen:

DF: Vi skal sikre et Danmark i balance

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Vi har en ordentlig landbrugsproduktion i Danmark. Dyrevelfærden er i top, og landbruget er blandt de mest klimaeffektive i verden. I Danmark producerer landbruget højkvalitetsfødevarer, som er efterspurgte i hele verden.

Det skal vi beholde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen lægger i deres nye landbrugsudspil op til drastiske forandringer for det danske landbrug. Forandring, der kan betyde, at danske arbejdspladser og følgeerhverv flytter til udlandet, hvor dyrevelfærden og klimaaftrykket ikke lever op til den standard, som det danske landbrug har sat. Hvad i alverden skulle det dog gavne Danmark at svække landbruget, som er det, regeringens udspil har sat sig for øje?

Svaret er, at det vil det ikke.

Vi er bestemt ikke teknologiforskrækkede, og vi så gerne, at der kom mere fokus på, hvordan vi leverer den protein der er så stor efterspørgsel på i hele verden. Det danske landbrug og følgeerhvervene skal også være førende i fremtiden. Det skal ikke handle om afvikling, men derimod om udvikling og øget produktion i samklang med natur, miljø og natur. Det er på tide, at vi går ind i dansk landbrug 2.0.

I Dansk Folkeparti vil vi i de kommende landbrugsforhandlinger derfor kæmpe for, at dansk landbrug kan fortsætte med ordentlige rammevilkår, som er til gavn for landbruget såvel som eksporten. Vi vil et landbrug i balance med både konventionelt og økologisk landbrug og dyrevelfærd.

Vi vil et Danmark i balance.