Minimér tidspres ved høst ved at så MFO-blomster- og bestøverbrak

Landmænd med mere end 15 hektar skal i dag dække fem procent af deres areal med miljøfokusområder for at opnå fuld grøn støtte. Mange vælger at løse denne udfordring ved at udså MFO-efterafgrøder. Dog kan denne løsning være svær at efterleve, på grund af de skrappe datokrav i efteråret. At nå at så inden skæringsdatoen d. 20. august, er ikke den eneste risikofaktor, da vejrforhold, mulighed for hovedafgrøden har spist op eller utilstrækkeligt plantedække, alt sammen er i spil.

Produktchef hos DSV Frø Danmark Betty Schmidt mener derfor, at mange vil få stor gavn af at sprede sin risiko ud på flere MFO-løsninger:

- Det kan være et voldsomt tidspres at nå at så efter høst, hvis høsten trækker ud. Risikoen kan dog nemt spredes lidt ud ved at supplere sine MFO-efterafgrøder med eksempelvis undersået græs eller ved at frigive arealer til MFO-blomster eller bestøverbraklægning. At supplere med disse løsninger øger ens sikkerhed for at få kunne leve op til kravene og dermed få sit grønne tilskud, fortæller Betty Schmidt i en pressemeddelelse og pointerer:

- Man skal dog være opmærksom på, at datoen for såning af MFO-blomster og bestøverbrak allerede kommer her den 30. april, og at man inden da skal have lavet en mekanisk jordbearbejdning.

MFO-efterafgrøder tæller for 0,3 hektar pr. tilsået hektar, hvorimod Blomsterbrak tæller 1 til 1 pr. hektar udsået, og Bestøverbrak vægtes med en faktor 1,5.

- MFO-Blomster- og Bestøverbrak tæller arealmæssigt op til 5 gange så meget, og gælder tilmed i 2 år. Løsningen gør altså, at man får meget ud af relativt lidt. Ønsker man at etablere MFO-blomster- eller bestøverbrak, kan det med fordel gøres ved at tage de hjørner af sine marker ud, der alligevel ikke giver stort udbytte, fortæller Betty Schmidt.

Mangfoldighed og god etablering

Ønsker man at etablere MFO-blomster eller bestøverbrak, skal man være opmærksom på de minimumskrav, Landbrugsstyrelsen stiller til MFO-blomster- og bestøverbrakblandinger. Landbrugstyrelsen foreskriver, at blomsterbrakarealer skal indeholde mindst 2 forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m2, mens bestøverbrakarealer skal indeholde mindst 3 forskellige pollen- og nektarproducerende plantearter pr. m2, udvalgt fra en særlig planteartsliste. Dog pointere Betty Schmidt, at man ikke bør nøjes med at følge minimumskravene:

- To til tre arter er ikke meget, for hvad nu hvis den ene art fejler, eller ikke genblomstrer i år to? Det giver god mening med flere arter, for at give sig selv større sikkerhed for at lykkes med arealerne. Man skal dertil sikre, at der er flerårige arter med i blandingerne, så plantedækket også holder i år to, fortæller Betty Schmidt og fortsætter:

- Mangfoldigheden i arter er gavnlig for den biodiversitet, som det jo i bund og grund handler om. Flere arter giver længere blomstringsperiode, mere liv over og under jorden, og mere mad. Mangfoldigheden i arter tilgodeser dermed både, bier, insekter, fugle og vildt.