Lyt til artiklen:

Ung landmand tildelt legat

00:00
Hastighed: ???x
01:04

Jesper Hansen fra Bøvl ved Sdr. Omme har fået tildelt et legat på 35.000 kroner fra Pedersens Fond af 2002, der administreres af Familielandbrugssektionen under Landbrug & Fødevarer.

Jesper Hansen og Mette Bidstrup fik legatet overrakt af Lone Andersen, der er formand for Familielandbruget VEST-Jylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Legatets fundats beskriver, at legatet fortrinsvis skal tildeles unge landmænd til hjælp til at oprette eller opretholde kvægbesætninger på mindre landbrug.

Jesper Hansen passer perfekt på den beskrivelse. 1. marts sidste år overtog Jesper sammen med sin kæreste en bedrift med 37 ha og 30 økologiske malkekøer.

Det er siden vokset en smule til nu 41 ha 32 køer, men så er der heller ikke umiddelbart planer om bedriften skal udvides yderligere. Den unge familie vil leve af gården suppleret med den indtægt, kæresten Mette får som sygeplejerske.