Lyt til artiklen:

Debat: Spis dansk kød med måde

00:00
Hastighed: ???x
03:42

Flemming Fuglede Jørgensen fremfører i et debatindlæg i Maskinbladet den 18. april en række misforståelser fra Bæredygtigt Landbrug om resultaterne i Den store klimadatabase som Concito lancerede i februar.

Den store klimadatabase er udarbejdet på grundlag af anerkendte videnskabelige metoder og standarder samt de nyeste data på området i samarbejde med 2.-0 LCA Consultants og støtte fra Salling Fondene. Den viser det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 almindelige fødevarer på det danske marked i kilo CO2-ækvivalenter per kilo vare.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flemming Fuglede Jørgensen påpeger, at man ikke har en præcis oversigt over landbrugets udledninger og lagring af CO2 og lattergas. Det er korrekt, at der ikke findes 100 procent præcise oversigter, men de tilgængelige data er faktisk præcise nok til at dele fødevaresystemets klimabelastning ud på fødevaretyper, som det gøres i klimadatabasen.

Flemming Fuglede Jørgensen påpeger endvidere, at klimaaftrykket på dansk oksekød er mindre end oksekød fra andre steder. Dette afhænger naturligvis af, hvilke produktionssystemer mv. oksekødet kommer fra, og der findes ikke videnskabelig dækning for, at dansk oksekød som sådan er mindre klimabelastende end oksekød fra andre lande. Her kan den store klimadatabase passende bruges som et pejlemærke, og det står alle frit for at beregne klimaaftryk fra dansk produktion og holde det op mod klimadatabasen. Hertil er alle metoder bag databasen lagt fuldstændigt transparent frem.

Flemming Fuglede Jørgensen anfægter, at fødevarernes klimaaftryk opgøres per kilo - og ikke i energienheder. Hvis det kun var vægten, der betød noget, skulle vi jo alle sammen bare drikke vand og spise agurk, lyder argumentet. Vi har valgt at angive klimaaftrykket pr. kg fødevare, da det nu engang er den mest relevante og praktiske målestok for fødevarers klimaaftryk. Der er ganske rigtigt meget mere energi og protein i et stykke kød end i en agurk, og det er vist i beskrivelsen af hver enkelt vare i klimadatabasen. Men når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er et højt næringsindhold i fødevarerne ikke nødvendigvis en fordel.

Det er de færreste, der går på indkøb efter et bestemt antal kalorier eller proteiner, og de fleste danskere indtager i dag for mange næringsstoffer. Derudover bliver opskrifter og indkøb normalt beskrevet og registreret i mængden af de forskellige ingredienser og varer. Så det man køber er eksempelvis 1 kg kartofler - ikke 20 gram kartoffelprotein.

Endelig kritiserer Flemming Fuglede Jørgensen, at prisen på varen er en faktor i beregningen af forskellige kødudskæringers klimaaftryk, hvilket er medvirkende til at give fx oksemørbrad et meget højt klimaftryk. Det er selvfølgelig svært at opdrætte kvæg uden en mørbrad. Når det alligevel er relevant at fordele klimaaftrykket ud på de forskellige kødudskæringer på grundlag af priserne, er det fordi prisen på forskellige udskæringer er med til at bestemme, hvor meget kød, der i sidste ende produceres. En øget efterspørgsel på de dyre udskæringer, som der er mindre af på dyret, vil fremme en større produktion og øget efterspørgsel fra slagteriet og i sidste ende en større husdyrproduktion i landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den store klimadatabase har alene til formål at belyse klimaaftrykket på det man putter i indkøbskurven og sine måltider - ikke til at sammensætte indkøb eller måltider ernæringsmæssigt optimalt. Her kan man med fordel orientere sig i de nye officielle kostråd. Helt på linje med klimadatabasen peger de på, at vi bør spise kød med måde - uanset hvor det er produceret.